Samfundsfag
tillid betyder for fremtiden og fremtidens tillid til velfærdstaten.
Hej alle sammen!
Hvad betyder tillid for fremtiden og fremtidens tillid til velfærdstaten??
Tak på forhånd
Svar #1
02. maj 2014 af 123434 (Slettet)
Vores tillid er meget afgørende i forhold til den velfærdsmodel, vi har. I Danmark kan man få sociale ydelser, hvis man opfylder bestemte krav. Hvis man er syg og ikke kan arbejde, kan man komme på førtidspension eller få understøttelse i en periode. I Danmark har vi et af verdens højeste skattetryk, vores offentlige sektor/velfærdsstat er blandt de største i verden. Vi må nødt til at have tillid til, at de mennesker, vi alle sammen betaler til gennem skatten, har brug for pengene. Danskerne har i høj grad tillid til hinanden. Vi tror på, at dem der modtager sociale ydelser, også har brug for dem. Alligevel er der folk, som udnytter velfærdssystemet og f.eks. modtager sociale ydelser og samtidig arbejder sort. De bryder med tilliden.
Svar #2
02. maj 2014 af 123434 (Slettet)
Det vigtigste fra artiklen "Tillid skaber velfærd, ikke omvendt" Det overflødige er fjernet
videnskab.dk/kultur-samfund/tillid-skaber-velfaerdsstaten-ikke-omvendt
"Den skandinaviske velfærdsmodel kan ikke eksporteres til andre lande, for den fundamentale og nødvendige tillid er enestående for landene mod nord.
Tillid er den grundlæggende forudsætning for velfærdstaten. Hvis vi ikke havde tillid til hinanden, så ville den model, som de skandinaviske samfund er bygget op omkring, bryde sammen, inden den blev rejst
Dermed vender han forskningen i velfærdsstaten på hovedet, for den hidtil gældende holdning har været, at det høje tillidsniveau i Skandinavien er skabt af velfærdsstaten.
»Den gældende lærdom er, at det enkelte menneske i Skandinavien har stor tillid til andre mennesker på grund af velfærdsstaten. Men vores forskning tyder på, at det forholder sig lige omvendt. Vi har altid haft stor tillid til andre i Skandinavien, og den tillid er selve fundamentet for velfærdsstaten
Ved at dykke ned i tal fra store undersøgelser af mange nationaliteter og deres tillid til andre kan forskerne se, at efterkommere af folk, der udvandrede fra Skandinavien for mange år siden, har en højere grad af tillid til andre mennesker end deres naboer.
Ved at dykke ned i tal fra den store internationale værdiundersøgelse og flere amerikanske undersøgelser, hvor et væld af forskellige nationaliterer er blevet spurgt, hvor stor deres tillid er til andre, kan forskerne se, at efterkommere af folk, der udvandrede fra Skandinavien for 150 år siden, og igen for 70 år siden, har en højere grad af tillid til andre mennesker end deres naboer.
»Det viser, at tilliden kom før velfærdsstaten. Dem, der er efterkommere af de skandinaver, der emigrerede til USA i 1930’erne, scorer lige så højt på tillidsbarometeret som danskere, nordmænd og svenskere, men deres bedsteforældre udvandrede, før den moderne velfærdsstat blev indført,« siger Christian Bjørnskov.
Forklaringen på, hvorfor vi er mere tillidsfulde under kolde himmelstrøg kan alstå ikke findes i de traditionelle grunde.
»Traditionelt ville man slutte, at tilliden blandt skandinaver er høj fordi vi har haft et retfærdigt politisk system og et velfungerende retssystem. Men de instanser blev først indført efter den første store udvandringsbølge i 1800-tallet. Alligevel er efterkommere af de første udvandrere lige så tillidsfulde som andre af skandinavisk æt,« siger Christian Bjørnskov.
tilliden kan skyldes, at vi især i Danmark og Norge altid har oplevet en stor stabilitet indadtil. Der har ikke været fejder, borgerkrige eller generel splittelse i de to nationer.
»Sidste gang en ledende politisk skikkelse blev slået ihjel i Danmark var mordet i Finnerup Lade i 1286. Når en italiener eller franskmand hører det, er de ved at falde ned af stolen af benovelse
»Tillid til sine medmennesker er afgørende for velfærdsstaten, fordi den bygger på, at vi giver vores penge til folk, vi ikke kender. Vi bliver nødt til at tro på, at dem, der får pengene, rent faktisk har brug for dem. Derfor ser vi også så skarpe reaktioner, når folk føler, at andre uretmæssigt modtager penge, som vi så i forbindelse med Fattig-Carina debatten for nylig,«
De eneste andre lande med samme grad af tillid er Canada og New Zealand. Det ville være utænkeligt at indføre velfærdsstaten i andre end de lande, mener Christian Bjørnskov.
»Velfærdsstaten ville kollapse i et land som Grækenland, hvor mistilliden er stor og korruption er udbredt. I lande med ringe tillid bliver korruptionen større, fordi det er en meget menneskelig reaktion at tage til sig selv, hvis man har indtryk af, at alle andre gør det samme,« siger Christian Bjørnskov.
De første skitser tilvelfærdsstaten begynder med Otto von Bismarcks sociale reformer i Tyskland i 1883.
Den nordiske model for velfærdsstaten bygger på universalisme, hvor alle borgere har lige ret til ydelser, der bliver finansieret af fællesskabet over skatten.
Den nordiske model er også kendetegnet ved en stor offentlig sektor og mange kvinder på arbejdsmarkedet. Andre vestlige lande har mindre vidtgående velfærdsmodeller."
Skriv et svar til: tillid betyder for fremtiden og fremtidens tillid til velfærdstaten.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
