Kemi

Reaktionsforholdet for titrering af eddikesyre med natriumhydroxid?

04. maj 2014 af Superstjernen (Slettet) - Niveau: C-niveau
Kan nogen fortælle mig hvorfor reaktionsforholdet er 1:1 når man titrer eddikesyre med natriumhydroxid?

Brugbart svar (0)

Svar #1
04. maj 2014 af Heptan

Eddikesyre er en monohydron syre, hvilket vil sige at den kan afgive én og kun en hydron.

Det ses af reaktionsskemaet:

1 CH3COOH + 1 NaOH --> 1 CH3COO(-) +1  Na(+) + 1 H2O

Polyvalente syrer, som fx H2SO4 eller H3PO4 kan afgive flere hydroner, og reaktionsforholdet er et andet for dem.


Svar #2
04. maj 2014 af Superstjernen (Slettet)

Er det over c-niveau?

Brugbart svar (1)

Svar #3
04. maj 2014 af Heptan

Nej, men fokuser på reaktionsskemaet. Der står 1-taller over det hele. Hvis der stod to foran syren eller basen, ville reaktionsforholdet være 1:2 eller 2:1 fx.

Eddikesyre er CH3COOH og den korresponderende base er CH3COO(-).

Lad os gøre det mere simpelt: Lad os kalde en syre for S, og dens "modsatte base" for B. så når S afgiver en hydron, H+, bliver den til B:

S + OH- --> B + H2O

Nu er syren blevet til en base, ved at afgive en hydron til fx hydroxid/natriumhydroxid. Den har kun afgivet én, så reaktionsforholdet er 1:1.

Hvis B også er en syre, kan reaktionen forløbet videre, og danne en ny base, B(2)

B + OH- --> B(2) + H2O

Nu har ét molekyle af syren altså afgivet to hydroner til to molekyler af hydroxid. Ét molekyle og to molekyler er et forhold på 1:2.


Svar #4
04. maj 2014 af Superstjernen (Slettet)

Ahhhhh, tusind tak det giver mening nu!! :)

Skriv et svar til: Reaktionsforholdet for titrering af eddikesyre med natriumhydroxid?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.