Kemi

afstemning af redoxreaktion

29. maj 2014 af Cboulanger (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej, jeg sidder lige nu og forbereder mig til mundtlig kemi eksamen og håber virkelig nogen kan hjælpe mig.

Jeg skal forklare om afstemning af redoxreaktioner med udgangspunkt i et eksperiment vi har lavet.

På min øvelses vejledning er reaktionsskemaet allerede afstemt men jeg vil gerne vise hvordan man afstemmer det men jeg kan ikke få det til at passe med det jeg har stående på vejledningen.

Reaktionsskemaet hedder: MnO4- + C2O42-  --->  Mn2+ + CO2

Når jeg sætter oxidationstal på får jeg det til at Mn falder med 5 og C stiger med 1

Men den afstemte raktion ser således ud: 2 MnO4- + 5 C2O42-  --->  2 Mn2+ + 10 CO2

Jeg forstår ikke hvordan man kommer frem til 2 foran Mn og 10 ved CO2. 

Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. maj 2014 af Heptan

Gang mangan med 1, så der er én mangan, og gang carbon, så der er 5 carbon på hver side.

Dette giver ikke et heltal foran oxalat, derfor fordobles med 2, så man får det du har skrevet.


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. maj 2014 af mathon

                           +7              +3                   +2          +4
                           MnO4-   +   C2O42-   --->   Mn2+   +   CO2

.
         ned   op   antal  
Mn      5              2
C                1     10        fordi der ønskes et lige antal deleligt med 2

.
afstemning af op- og nedgange:

                           2 MnO4-   +   5 C2O42-   --->   2 Mn2+   +   10 CO2

afstemning af ladning:

                           2 MnO4-   +   5 C2O42-    +   16 H+ (aq)  --->   2 Mn2+   +   10 CO2

afstemning af hydrogen:

                           2 MnO4-   +   5 C2O42-    +   16 H+ (aq)  --->   2 Mn2+   +   10 CO2   +   8 H2O (l)

oxygen stemmer.


Svar #3
29. maj 2014 af Cboulanger (Slettet)

Mange tak for svarene. Hvordan afstemmer man ladningen? 


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. maj 2014 af Heptan

#3 Tjek ladningen på venstre og højre side, og tilføj H+ på venstre side, så det passer.


Svar #5
29. maj 2014 af Cboulanger (Slettet)

Jamen ved ikke hvordan man skal tælle det, for synes ikke at ladningen på højre side er så meget større at man ville skulle tilføje 16 H+, men det er også sådan den er afstemt på min vejledning, jeg kan bare ikke se mig ud af hvorfor? 


Brugbart svar (0)

Svar #6
29. maj 2014 af Heptan

#5 ladningen skal være ens på højre og venstre side


Skriv et svar til: afstemning af redoxreaktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.