Samfundsfag

Samfundsfags eksamen - Politik med fokus på SF !!!

03. juni 2014 af lgf0406 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej - jeg er igang med min samf B eksamen, og har trukket emnet "Hvordan styres Danmark?" Der er især fokus på SF.

Jeg mangler det diskuterende spørgsmål og mit hovedspørgsmål, og ville derfor høre, om der er nogen, der har nogle forslag? Min problemformulering lyder således

Hvad var SF i ”gamle dage”?
Hvad var SF’s politik, da partiet blev oprettet, og hvad går de ind for nu?
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. juni 2014 af 123434

SF

SF er en forkortelse for Socialistisk Folkeparti

SF er et parti på venstrefløjen, de er altså socialister. SF blev stiftet af folk fra DKP-Danmarks Kommunistiske Parti. SF var kritiske over for Sovjetunionen, mens DKP var positive over for Sovjet. Udbryderne videreførte den meget venstreorienterede politik, som DKP førte, forskellen var bare, at SF'erne ikke brød sig om Sovjet. 

Partiet blev stiftet af Aksel Larsen i 1959. SF var fra starten af et meget venstreorienteret parti. 

SF går ind for reformisme/socialdemokratisme dvs. at de ønsker, at der skabes et mere socialt lige og retfærdigt samfund gennem demokratiske reformer. Demokratiet er vigtigt for SF

SF er stærke tilhængere af velfærdssamfundet. De ønsker bedre folkeskoler og sygehuse. SF mener, at alle skal have ret til velfærd, uanset økonomi og socialklasse. De mener, at velfærdsydelser fortsat skal være gratis, så alle kan benytte sig af dem. 

SF vil have, at de rigeste og bankerne skal betale mere i skat. De lavtlønnede i samfundet vil SF give en skattelettelse. Dog mener de, at skattelettelser aldrig må gå ud over velfærden. 

SF mener, at Danmark skal bruge flere penge på bistand. De har været modstandere af krigen i Irak og Afghanistan. 

SF lægger også stor vægt på miljøet. De ønsker et bæredygtigt samfund, hvor der tages hensyn til miljøet, og at kloden afleveres i en ren og ordentlig tilstand til vores børn. De vil have gange i mere grønenergi, og vil gøre den kollektive trafik dvs. tog og busser billigere, så færre personer tager bilen. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
17. juni 2014 af 123434

Lidt begreber

Marxisme:Udtænkt af Karl Marx. Afskaffelse af den private ejendomsret, kampen mellem samfundets klasser og går ind for et samfund uden klasser. 

Kommunisme:Politisk ideologi hvor målet er fælleseje og statslig overtagelse af fabrikker og landbrug. Med andre ord kan man sige, at måler er, at afskaffe den private ejendomsret

Reformisme/socialdemokratisme:Ønsker mere lighed i samfundet. Et ønske om mere en lige indkomstfordeling-altså mere lighed. Der skal ske en indførelse af en form af socialisme gennem fredlige og demokratiske reformer

Fælleseje:At eje i fællesskab. 

Den private ejendomsret:Privatpersoners ret til at eje f.eks. sit eget hus, en virksomhed, en bank, en fabrik osv. Overskuddet fra disse tilfalder ejeren, og han/hun kan blive ekstremt rig. I Danmark har vi den private ejendomsret, da man sagtens må eje et hus, en fabrik, en virksomhed og blive enormt rig på dette. 

Reformer:Ændringer, som sker gennem lovgivning

Revolution:Marx forudså, at der ville opstå klassekamp mellem arbejderne og kapitalisterne. Han mente, at arbejderne ville blive så trætte af at blive udbyttet, at de ville stå sammen. Det ville ende med en revolution, hvor arbejderne tog magt over fabrikkerne og samfundet. Den private ejendomsret ville blive afskaffet, og man gik over til fælleseje-denne ændring ville ske enormt hurtigt. 

Revolutionær socialisme:Socialister, som mener, at socialisme skal indføres gennem en revolution. En revolution, hvor arbejderne tager magten fra kapitalisterne. Arbejderne skal overtage samfundet og fabrikkerne, dette kan godt ske på en voldelig måde. 


Skriv et svar til: Samfundsfags eksamen - Politik med fokus på SF !!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.