Dårlig eksamen :( What to do?

Jeg forstår ikke hvad katastrofen er. Du har bestået faget, og hvis du er en af dem som er underlagt idéen om at man som udgangspunkt skal have 12 i alt, så bør du tænke selvstændigt over, om det ikke er lidt meget at forvente. Jeg er sikker på at din nedtur ikke kun handler om karakteren i sig selv, men om at du ikke kan indeholde både en personlig krise og eksamenspresset.

Vigtigere er det heller ikke, hvis du kan komme ind på det studie du gerne vil alligevel, og det kan du højst sandsynligt når du har bestået din matematik. 

Nej det er ikke muligt for dig at tage eksamen om. Det er afsluttet og du må komme videre, jeg forstår dog godt din umiddelbare reaktion, det ER hårdt at være meget perfektionistisk og dermed have høje forventninger til sig selv. Din snit i matematik ligger jo stadig på de 6-7 stykker afhængigt af hvilket niveau du har haft det på, så det er, som Christianiversen2 siger, altså ingen katastrofe.
Giv dig selv lov til at være skuffet, men kom videre.. Det sker ret hurtigt. Jeg fik f.eks. også et ret uventet 4-tal til en eksamen i 1.g, jeg var fuldstændig nede over det i nogle dage, men nu har jeg accepteret det, for det viste mine evner på daværende tidspunkt i præcis det emne.

 

Det er fuldstændig korrekt antaget. Jeg kan ikke indeholde en personlig krise og samtidig et eksamenspres, men det må jeg kæmpe med.

Problemet med denne givne karakter er, at det vil trække mit gennemsnit rigtig meget ned. Jeg brænder så vitterligt for, at komme ind på enten jurastudiet eller psykologistudiet og så vidt jeg kan se, kræves der et snit på de 9-10-11 stykker (adgangskvotienter på UG). 

Er selvfølgelig indforstået med, at man som et menneske ikke altid kan være perfekt, men det gør bare så ondt indeni, når man ved, at man er til mere end den sølle karakter. Jeg er så skeptisk for hvad hvis jeg ikke opnår det krævede snit? Så har jeg faktisk spildt 3 år, uden at kunne komme ind på mit drømmestudie. Det er dér hvor det vil gøre ondt, og der kan man ikke komme videre. 

#0 Først vil jeg sige jeg er ked af det gik dig så skidt og håber du kommer ovenpå igen med de personlige problemer...

Du kan SAGTENS nå at få dit snit endnu. Hvis dine andre karakterer ligger mellem 10 og 12 og du har ét enkelt 02 kan du altså stadig nå det... Anvend http://www.softit.dk/snit.asp for at finde ud af, hvor mange 10-taller og 12-taller du skal have, for at nå det snit du gerne vil have :)

02 og 4 lyder meget lavt, men i reealiteten tæller få (som i meget få) af disse karakterer ikke så meget ned igen, når resten af ens karakterer ligger i den høje ende, som det lyder på, at dine gør

Jeps som bullerkage siger, kan du altså sagtens nå at få et højt snit, det ødelægger én karakter altså ikke. 
Jeg drømmer selv om at læse psykologi, så jeg kender alt til presset. Dog er jeg 1. helt indstillet på, at hvis jeg VIRKELIG brænder for at læse noget, er det ligemeget hvor i landet, jeg kommer til at læse. og 2. hvis nu jeg ikke kommer ind, er der altså mange andre veje til at arbejde med noget hen af det samme, det bliver aldrig helt det samme, men det er der måske også en mening med? Jeg tror der er en mening med alt.  

Ja og det med snittene, det er jo f.eks. højere i kbh end i resten af landet, så søg alle universiteter. Udover det, så må du altså ikke tro, at din liv er slut, hvis du ikke i første omgang får snittet til det du gerne vil. Der er altid kvote 2, hvor du kan læse fag op og forbedre dit kvote 2 snit eller f.eks. komme til optagelsesprøven på psykologi på SDU. Så hvis du VIRKELIG vil og vil bruge tid (år) og energi på det, skal du nok komme ind på dit drømmestudie uanset dit snit.. 

 

Hvis du er helt ude at skide og bare SKAL bruge en god karakter så kan du jo bruge sommerferien på at tage et GSK-kursus i matematik på et højere niveau under påskud af at du skal bruge det på et specifikt studie, og lav så din prioritet om i sidste øjeblik, og så giv den max gas i de 4-5 uger det tager på GSK.

Men jeg vil sige, at der er altså andre unirversiteter der har lavere kvotienter på jura og psyk. Eksempelvis SDU. 

Jeg var stensikker på at jeg skulle på CBS og læse international business, men i det sidste semester har jeg valgt at sige "Okay, hvis det ikke går med snittet på 11.3, så er der andre uddannelser som er præcis lige så gode, bare mindre hypede.".

Jeg har taget en HF og har i eksamenerne fået 5 12-taller, 6 10-taller og har dumpet 4 (!!) eksamener fordi jeg havde en personlig krise som gjorde at jeg bare måtte prioritere mine fag. Kæmpe nederlagsfølelse, men der er ingen døre der er lukket for mig.

Og jeg synes da, at hvis du ligger oppe omkring de 9-10-11 i snit, så bør du være SINDSSYGT glad og stolt over det, og så bare nyde at du stadig kan vælge og vrage imellem 95% af alle uddannelserne på uni. Prøv at overveje om det ikke mere er dine forældres forventninger der gør at du tror du vil læse lige præcis jura eller psykologi. Der er masser af andre uddannelser som er mindst ligeså spændende. Man skal bare sætte sig ned og læse om det.

Tusind tak for jeres fine kommentarer. Det varmer utrolig meget.

Christianiversen2, 
Jeg tager et GSK-kursus i matematikken efter gymnasiet - den er helt sikker - men denne karakter vil ikke få nogen betydning. Når man supplerer et fag på et højere niveau efter gymnasiet, vil karakteren ikke indgå i hverken ens eksamensbevis eller ens pågældende snit. Øv øv øv.. Man skal faktisk bare nøjes med at bestå faget, uanset om man får 10 eller 4, for karakteren vil ingen steder stå.

Er ked af din periode, men hold fast hvor tager du det pænt. Det kan man i hvert fald lære noget af! 

Ja.. Må ærlig talt indrømme, at mine forældres forventninger også spiller en stor rolle. Nu er jeg datter af to læger, så deres drøm er selvfølgelig, at jeg selv læser medicin, men dette er udelukket. Jeg har kigget på en helt masse uddannelser, men de har slet ikke vakt interesse hos mig. Måske har jeg ikke læst nok? Suk.. 
 

Man forstår godt at så mange går ned med stress. Jeg synes det er for sygt at der er gået så meget inflation i karaktererne på gymnasierne. 

Det er i mine øjne godt at man overvejer optagelsessamtaler på studierne som delvis erstatning for karakterkravene, for det holder snart ikke mere med de kvotienter der er på mange uddannelser. Det er urealistisk i det lange løb.

Men du kan gøre noget andet - prøv at Google "UG adgangsnøglen". Der kan du indtaste dine fag og niveauer og så sætte flueben i ønsker studieby samt frasortere professionsbachelors og andet makværk (spøg) og så kommer en liste med alle de uddannelser du kan komme ind på.

Det lyder lidt tørt, men hvis du finder eksempelvis 10 uddannelser som du synes lyder marginalt spændende, og hvor der er nogenlunde garanti for at være eftertragtet som arbejdskraft efter endt uddannelse, og du så prøver at læse om uddannelserne på universiteternes hjemmeside samt tjekker fagenes indhold, så får du en dybere indsigt i, hvad studierne faktisk indeholder.

Man skal aldrig, aldrig, aldrig vælge studie fordi det lyder fancy at sige man læser lige netop dét. Jeg vil foreslå dig at lave en liste med muligheder, og så tage et "møde" med dine foreældre hvor du ligesom forelægger dem de ønsker du selv synes lyder spændende, og så måske spørger dem om deres råd i forhold til hvad DU ønsker. Så kan de se at du forsøger at forholde dig konstruktivt og fagligt til hvilken retning dit liv skal gå i. Hvilket ligesom er pænt vigtigt at de forstår. At det ikke er deres liv.

Hust nu at vælge noget du selv synes er rigtig spændende og glem prestige i mellemtiden. Hvis man vægler dét man synes er spændende, så får man nok alligevel mere succes end du vil få som halvhjertet advokat.

Kunne det være en mulighed, at det ikke var eksamen, der var problemet, men dine forventninger og ambitioner om at være perfekt som studerende?

Jeg stiller spørgsmålet, fordi jeg selv kæmper med perfektionismen som studerende. Jeg afsluttede min bachelor med et snit på over 11 og lad mig fortælle dig hvordan min oplevelse var igennem studietiden som bachelor:

Stress og mentalt nedkørende.
Hårdt arbejde.
Eksamen fylder mere end selve det at lære noget.

Ved du hvorfor jeg ville have mine 12-taller? Fordi jeg opdigtede historien om, at hvis bare jeg arbejdede hårdt nok, så ville jeg få den gode stilling og dermed et lykkeligt liv. Jeg søger tit tilflugt i Brene Browns udtalelser og det hun fortæller om perfektionisme:

“For some of us (including me), what I'm about to say is horrifying: Perfectionism is not about achievement and growth. Perfectionism is the belief that if we live perfectly, look perfectly and act perfectly, we can avoid the pain of blame, judgment and shame. 

Most perfectionists (also including me) grew up being praised for achievement and performance in our grades, manners and appearance. Somewhere along the way, we adopted this dangerous and debilitating belief system: I am what I accomplish and how well I accomplish it. A ticker tape began to stream through our heads: Please. Perform. Perfect. ”

Hvis du vil have et autentisk liv, så bliver du nødt til at give slip på kontrollen og forestillingen om, at kun ved at gøre X eller Y så kan du få en lykkelig tilstedeværelse. Det er hårdt og derfor vælger de fleste at forblive perfektionister og gå igennem studielivet med deres 12 taller, selvom det bringer dem smerte og stress.

Jeg er først nu ved at lære at give slip på kontrollen og stole mere på at jeg som menneske og livet rummer så mange muligheder, at en dårlig performance til en eksamen (eller flere) ikke kan afholde mig fra et autentisk liv med et meningsfyldt arbejde. I torsdag var jeg op til en eksamen og bestod med nød og næppe. Det var i et teknisk matematisk kursus på kandidat (og endda på et udenlandsk universitet). Pensum var 5 måneder og jeg havde besluttet mig for kun at læse op 1 dag. For de fleste vil det være en dårlig performance, men for mig var det en sejr i sig selv at turde vise sig selv fra en knap så flot side.

Mine tanker går til dig, for jeg ved hvor mentalt nedslidende det er. Jeg håber du finder en vej ud af det.  

Christianiversen2, Ok jeg kigger lige nærmere på det. Mange tak.

hihihej, Tusind tak for at du ville dele din oplevelse med mig. Det er altid svært når det omhandler en selv, fordi man ikke selv kan se det - Men nu når jeg læser dit svar, kan jeg egentlig godt se at det kan volde en rigtig mange problemer, hvis man netop stræber efter at være perfekt HELE tiden. Dog er jeg rigtig glad på dine vegne, og ønsker dig al held og lykke fremover. 

Jeres svar har helt klart givet stof til eftertanke, og jeg vil huske jeres ord fremadrettet. Tusind tak skal I have. 

Hold op, nogle gode svar (her tænker jeg særligt på Christianiversen2) til en pige i en situation som alt for mange uvilkårligt befinder sig i, men som alt for mange ikke aner deres levende råd om hvorfor de står i eller hvordan de skal komme ud af. 

Vi kan være stolte af vores fine Studieportalen-miljø med så gode svarskrivere som disse. 

P.S. ja der er desværre gået inflation i massehysteriet om de socialt anerkendte studier. 

P.P.S. tak til hihihej for din indsigtsfulde og rammende anekdote om det at opleve hvordan tilværelsen ikke kan fyldes med nydelse/det lykkelige hvis bare man arbejder hårdt nok for det. Hvor mange stressindjagede piger ser vi ikke ved eksamenstid rystende nervøse for deres snit, den medfølgende prestige, udstillingsvinduet på facebook og følelselsen af det perfekte. Som du rigtigt pointerer indeholder livet (heldigvis) så mange andre muligheder. 

Mvh Viktor