Dansk
Hvad gør lyrik ved os?
Hvad gør lyrik ved os...?
hjæææælp
Svar #1
14. juni 2014 af mathon
se hvad du evt. kan bruge i
https://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/sproglige-stilistiske-virkemidler
Svar #3
14. juni 2014 af mathon
Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”. Lyrik akkompagneres gerne af musik og skildrer følelser og sanseindtryk, øjebliksstemninger. Lyrik er digtekunst, en litterær form. Den er ofte på vers. Lyrik besynger, mens andre vers som heltekvad, lærestykker, epos og fabler fortæller. De fleste digte er på vers og med gennemtænkt form og mønster i tryk og rim. Sproget afviger ofte fra normalsproget i både form og ordstilling. Digte kan være svære at sætte i bås, da nogle digtere gør alt for at bryde alle former og vedtægter.
Digte er oprindelig blevet "sunget", hvorfor digtets stemning er vigtig. Senere er det blevet til en mere intellektuel læse/nydelses-syssel.
Svar #4
14. juni 2014 af mathon
Lyrik er den anden af de tre hovedgenrer inden for skønlitteraturen (de to andre er epik og drama). Lyrikken opfattes af fleste som den sværest tilgængelige af de tre hovedgenrer, og det er måske ikke uden grund. Det hænger nok i høj grad sammen med lyrikgenrens tendens til at koncentrere og fortætte de sproglige udtryk mest muligt. Selve sproget spiller en ekstrem vigtig rolle i digtene.
Lyrikken udtrykker (oftest rent subjektive) stemninger, oplevelser, følelser, tanker, etc. Det er fx i modsætning til epik og drama, der er baseret på et handlingsforløb. Det ydre handlingsforløb er med andre ord blevet barberet ned til næsten ingenting i digte, hvorimod digte i endnu højere grad bæres oppe af en stemningsmættet beskrivelse af en spændingstilstand.
Det særegne ved lyrikken er altså, at den ikke er domineret af en handling. Det udelukker dog ikke, at digte kan fortælle historier i glimt. Der findes episke digte, hvor handlingen er bærende, men det normale er, at det er stemninger, tilstande og refleksioner, som præger lyrikken. Det lyriske udtryk er båret af en høj sprogbevidsthed. Derfor betegnes lyrikken som den mest krævende genre. Sproget er det bærende, og det er fortættet, mangetydigt, klangfuldt og betydningsmættet. Normalsproget bliver vendt på hovedet i et billedsprog, der er kendetegnet ved besjælinger, kontraster, gentagelser, utraditionel sætningsopbygning, udeladelser, etc. Billedsprog og sætningsopbygning er ofte så fjernt fra det tilvante, at det kræver et stort arbejde at trænge ind i digtene.
Et andet kendetegn ved lyrikken er den typografiske opsætning, selve digtformen. Linierne stilles op under hinanden som verslinier, der ofte igen samles i strofer. De brudte linier betyder, at man som læser i endnu højere grad kommer til at lægge mærke til de enkelte ord. I næsten al lyrik spiller forbindelsen til de musikalske elementer som klang, rytme og rim en vigtig rolle. Forbindelsen mellem ord og musik kender vi også fra i dag, men oprindelig stammer den fra oldtiden, hvor lyrikken opstod som sange til musikledsagelse ved de religiøse fester. Ordet lyrik kommer af lyra: musikinstrumentet lyre.
Mens episke tekster typisk er koncentreret omkring det ydre handlingsforløb, så er de lyriske tekster koncentreret omkring sproget, fordi sproget i sig selv skal give udtryk for en forvandling.
Svar #5
14. juni 2014 af Bieberswife (Slettet)
Svar #6
14. juni 2014 af mathon
"forstår bare ikke hvad lyrik gør ved os som mennesker?"
Her kan vel skelnes mellem den øjeblikkelige virkning og en eventuel langtidsvirkning.
Den øjeblikkelige virkning:
Kan være alt i et spektrum fra en stemning af velvære til en stemning af afsky.
Langtidsvirkning:
Kan være en lidenskabelig intens forelskelse i den sproglige udtryksform, som får en til at købe en del
lyrik eller en oplevet fornemmelse af, at lyrik skal man holde sig langt væk fra. Den sidste holdning kan
modereres i en mere moden alder, hvor sprogbevidstheden er blevet større og lyrik derfor mere
tillokkende
Skriv et svar til: Hvad gør lyrik ved os?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
