VÆLGERE OG VÆLGERADFÆRD?

Kernevælgere:Vælgere, som altid stemmer på det samme parti. F.eks en vælger, som altid, stemmer på Venstre. Før 60'erne/70'erne var class-voting meget normalt. Arbejderne stemte på Socialdemokraterne, bønderne stemte på Venstre, husmænd og lærere stemte på Det Radikale Venstre og fabriksejerne samt overklassen stemte på De Konservative. Hvert parti repræsenterede hver deres samfundsgruppe. Fx. Socialdemokraterne kæmpede for, at arbejderne skulle få bedre vilkår. Før 60'erne/70'erne var der rigtig mange kernevælgere. En kernevælger stemmer typisk også efter sin ideologiske overbevisning. En socialistisk vælger vil altid stemme på f.eks. SF eller Socialdemokraterne. 

Marginalvælgere elller svingvælgere stemmer på forskellige partier fra valg til valg. De stemmer typisk efter partiernes holdninger til enkeltsager istedet for partiernes ideologiske grundholdninger. Mediedækningen har stpr betydning for, hvor marginalvælgerne sætter deres kryds

Class-voting: Man stemmer efter klasse og ideologi. F.eks. har arbejderne traditionelt stemt på Socialdemokraterne. Findes stadigvæk, men er knapt så udbredt

Issue-voting:Vælgerne stemmer efter emner, der er oppe i tiden, og hvilke holdninger et parti har til emnet. Hvis udlændingedebatten er oppe at vende, kan folk måske finde på at stemme på DF fordi, at de deler DF's synspunkter. 

Rational choice: Folk stemmer efter, hvad der kommer mest til gavn for dem selv. Et ungt menneske vil nok stemme på et parti, som går ind for SU, mens en ældre person nok vil stemme på et parti, som går ind for høje pensioner osv.

Fordelingspolitik

Partierne er uenige om, hvor høj skatten skal være, og hvor meget velfærd fra staten borgerne skal modtage. 

Fordelingspolitik handler om hvordan samfundet skal fordele sine goder. Skal skatten være høj eller lav? Skal staten være stor eller lille?

Venstreorienterede partier ønsker en høj omfordeling, mens de højreorienterede ønsker en lav omfordeling

En venstreorienteret ønsker en stor stat, som sørger for gratis skoler, gratis sygehuse, gratis ældrepleje, høje satser for understøttelse og meget andet. En stor stat med mange omfattende opgaver er dyr, og velfærden finansieres via en høj skat. De venstreorienterede mener desuden, at uligheden skal mindskes. Det kan gøres ved, at de rige betaler mere i skat end de fattige. De rigeste bidrager altså mere til vores samfund, da de betaler en højere skat. Samtidig bliver skellet mellem rig og fattig mindre. En venstreorienteret mener, at de høje skatter skal gå til forbedre velfærden

De højreorienterede mener, at staten skal bestemme mindre, og borgerne skal betale for nogle velfærdsydelser. En højreorienteret mener, at skatten skal sættes ned. Folk får flere penge mellem hænderne, og de skal selv kunne bestemme, hvor meget velfærd og hvilke velfærdsydelser de ønsker

Værdipolitik

Er en diskussion om hvilke værdier, som skal præge det danske samfund. F.eks. miljøpolitik, indvandrerpolitik, abort, ligestilling, kirke, folkeskole, ulandspolitik, retspolitik osv.

Værdipolitik handler om, hvordan samfundet skal forholde sig til f.eks. retspolitik, ligestilling, indvandrerpolitik osv.

Hvis et parti f.eks. går ind for en høj U-landsbistand, lave straffe for kriminalitet/slap retspolitik, er åben over for indvandring osv. ligger partiet værdipolitiske til venstre

Hvis et parti f.eks. går ind for lille U-landsbistand, strenge straffe for kriminalitet/stram retspolitik, går ind for en stram indvandrerpolitik og vil bevare de nationale værdier osv. ligger partiet værdipolitiske til højre. 

Der har især været fokus på værdipolitik siden jordsskredsvalget i 1973. Der blev valgt en række nye partier ind i folketinget uden tilknytning til de gamle ideologier. Der blev fokus på abort, ligestilling, miljø. Kristendemokraterne kom i folketinget ved valget i 1973. Partiet tilhørte ikke nogen ideologi, men tog udgangspunkt i kristne værdier, hvor man kan sige, at f.eks. Venstre tager udgangspunkt i liberalismen, og Konservative tager udgangspunkt i konservatismen. Kristendemokraterne var et af de første partier med stær værdipolitisk profil, de forsøgte at bekæmpe den fri abort og pornografi

Værdipolitiken blev vigtig fordi, at langt de fleste mennesker i 70'erne havde opfyldt deres materielle behov som bolig, social tryghed, økonomisk sikkehed osv. Folk fik overskud til at tænke værdier og fordeling

Ingelharts teori om postmaterialisme handler om at når folk får tilfredsstilet deres materielle behov (fysiske nødvendigheder og økonomisk stabilitet) vil de fokusere på mere abstrakte værdier, de såkaldte postmaterielle værdier, såsom miljø, livskvalitet, mulighed for selvudfoldelse og medindflydelse.