Dansk
Omformuleringer på dansk?
Hej alle, jeg skal snart til at skrive SSO om borgerrettighedsbevægelsen i USA (1950'erne - 70'erne, hvor jeg først vil finde ud af, hvordan genopbygninsperioden efter den amerikanske borgerkrig (1865 - 1877) blev afskaffet, da Norden vandt sejren over Syden og ophævede slaveriet. Jeg har lånt en bog og fundet et afsnit, der fortæller om afslutningen, men problemet er, at jeg overhovedet ikke forstår det, da jeg virkelig er dårlig til at få ordene ud af mit hoved og skrive det ned, som jeg har forstået.
"I årene efter borgerkrigen gennemlevede USA sin eksplosivt hastige og brutale industrialisering støttet af en "ikke-regulerende" forbundsregering. De store industri-imperier (truster) voksede frem, og arbejdere og landmænd kom til at "betale" for industrialiseringen. Amerikansk politik blev ganske særligt business-orienteret og gennemsyret af korruption, og at der da også i Syden med de særlige forhold - besættelsestropper og besættelsesregeringer - udfoldede sig korruption og politisk inkompetence, var uundgåeligt. Men det var noget, som blandt de hvide æggede til modstand imod "den sorte genopbygning", og ved et nyt kompromis mellem nord og syd i 1876 - 1877 måtte Norden afskrive sin genopbygningspolitik i Syden, trække de sidste besættelsestropper hjem og give Syden "home rule" også med hensyn til racespørgsmålet."
Er der nogen, der gider at forklare mig, hvordan genopbygningsperioden afsluttede/omformulere afsnittet, så jeg kan gemme det som inspiration for forståelse, indtil den dag hvor jeg skal skrive om opgaven? Ville være en stor hjælp!
Svar #1
30. november 2014 af Stygotius (Slettet)
".........hvor jeg først vil finde ud af, hvordan genopbygninsperioden efter den amerikanske borgerkrig (1865 - 1877) blev afskaffet"
Tror du ikke at du vrøvler ret meget her ???
Svar #2
30. november 2014 af SelinaK1 (Slettet)
Hov. Altså, jeg mente, at genopbygningsperioden foregik i 1865 - 1877, lige efter borgerkrigen.
Skriv et svar til: Omformuleringer på dansk?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
