Engelsk

Elizabethansk tid

06. december 2014 af Emilia12 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle. 

Jeg ved, at den Elizabethanske tid er det samme som ''engelsk renæssance''. Men hvordan kommer forskellene i middelalderen og renæssancen (kort sagt) til udtryk i det elizabethanske samfund? 

Er det i form af teater, eller hvad?

Mvh Emilia 


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. december 2014 af Stygotius (Slettet)

I renaissance holdt man op med at betragte kirkens påstande som sandheder og begyndte at undersøge verden selv, - man målte og vejede og man rejste ud og beskrev verden,-kort sagt man begyndte at arbejde videnskabeligt og eksakt med fakta i stedet for at stille sig tilfreds med idéer om magi og overtro og gamle fordomme. 

Det var kirken selvfølgelig sur over og truede den tids videnskabsfolk med bandlysning og helvedes pinsler.

I 1610 blev Galilei sat i fængsel og husarrest for at (be)vise at jorden ikke var universets centrum og i 1600 blev Giordano Bruno brændt på bålet i Rom for at  hævde at universet ikke kunne have noget centrum da det er uendeligt.


Svar #2
06. december 2014 af Emilia12 (Slettet)

Middelalder: 
- Kirken som magt
- Telogien som videnskab 

- Kollektivisme. 

Renæssance: 

- Romerrigets arv

- Araberne 

- Norditalien 

Ud fra disse tankesæt, hvordan kan man så sige, at forskellene kommer til udtryk i det Elizabethanske tid? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
06. december 2014 af Stygotius (Slettet)

1. Teologien havde aldrig været en videnskab. Den var aldrig blevet behandlet kritisk og systematisk med f.eks bibelkritik. Dens lære og regler var ikke til diskussion.

2. Overgangen fra "kollektivisme", dvs. familiens, slægtens, det nære samfunds betydning til det enkelte menneskes altoverskyggende vigtighed kom allerde med ind'relsen af kristendommen o.8-900, dvs. efter vikingetiden.

3. Kirkens magt:  En ting som Henry VIII brud med paven, hans skilsmisse fra Catharine of Aragon og han udnævnelse af sig selv til "Supreme Head of the Church of England" havde været utænkelig. Det havde hans lukning og ødelæggelse af klostrene også været. Henrys datter, den katolske  Maria I, lod biskop Th.Cranmer brænde på bålet i Oxford i 1556 fordi han var protestant. Det viser også at kirkens magt ikke længere var hellig og urørlig. Det var aldrig sket i middelalderen.

4. Ordet "renaissance" betyder genfødsel, og det der blev genfødt, var den antikke tid, bl.a. med sin trang til at undersøge og tænke over tingene kritisk og systematisk. Derfor var renaissancens bygninger også præget af de antikke templers bygningsstil med antikke søjler og bygningsdetaljer. Renaissanceoperaerne var befolket med græske guder og gudinder og helte og nymfer og antikke græske sagnfigurer.


Svar #4
08. december 2014 af Emilia12 (Slettet)

Tak for hjælpen. 

Men hvilke elemter fra middelalderen er forsat i den Elizabethanske tid? Og hvilke renæssance elemter finder sted i denne periode? Er gudssynet fx stadig ligeså væsentligt i den Elizabethanske tid, som i middelalderen? 


Skriv et svar til: Elizabethansk tid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.