Positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktsinteresse

En der kan påberåbe sig misligholdelsesbeføjelser kan som udgangspunkt selv vælge om han ønsker erstatning for den positive opfyldelsesinteresse eller den negative kontraktsinteresse.

Dine eksempler giver ikke nogen selvstændig mening, og de må være suppleret med noget mere.

F.eks.

Hvis A køber en Hest af B til 50.000 og værdien af hesten i et videresalg vil være 74.000, så kræver det at B har misligeholdt aftalen.

Dør hesten pga. en skjult mangel? A har jo hesten i din opgave.

Hvis vi antager at hesten dør pga. en sygdom som B var bekendt med vel og mærke inden A sælger den videre, og A derved mister sin fortjeneste på et videresalg. Så har B handlet hesten til A i ond tro, og A kan herefter kræve erstatning efter enten positiv opfyldelsesinteresse, eller negativ kontraktsinteresse.

Positiv opfyldelsesinteresse vil her være at A bliver stillet som om at han sælger hesten videre og derved får sin planlagte fortjeneste.

A ville have have sin fortjeneste på 24.000 samt dækning for sin udgift til B for 50.000 (han har jo selv lagt 50.000 ud til B)
Han kan derefter rette et krav mod B som lyder på 74.000.

Udgifterne er i den sammenhæng uden betydning da de ville være afholdt af A uanset hvad.

Hvis du kun lod ham rette et krav mod B for fortjenesten - ville B jo ende med at være sluppet af med sin syge hest, og have tjent på det, og A have tabt på det.

Hvis A ville hæve handlen og lade den gå tilbage (negativ kontraktsinteresse), skulle A godtgøres med købesummen 50.000 samt de driftsudgifter der har været forbundet med handlen. 1.000 + 5.000

I alt 56.000

Man kan generelt sige, at hvis der ikke er nogen fortjeneste (hvis prisen på hesten er under købsværdien), så har man ingen mulighed for at gøre positiv opfyldelsesinteresse gældende. Det savner jo mening.

I din beregning af den positive opfyldelsesinteresse begår du den fejl at du glemmer at han jo allerede har afholdt en udgift på 50.000 til B som han skal godtgøres.