Kemi

Organiske forbindelser

18. januar 2015 af happypupil (Slettet) - Niveau: B-niveau

Godaften derude.

Jeg har lige et spørgsmål vdr. additions- og eliminationsreaktion.
Jeg har skulle færdiggøre to reaktioner og navngive reaktanter og produkter. Og har fået følgende:

1) CH3CH2CHBrCH3 -> CH3CH2CH = CH2 + HBr
Her er reaktanterne vel 2-brom-butan og but-1-en. Hvad er produktet her?

2) CH3CH=CH2+HCl -> CH3CH2CH2CL
Her er reaktanterne vel prop-1-en og saltsyre. Men hvad er produktet så? Er det 1-chlorpentan eller 2-chlorpentan? Eller er det helt ved siden af?

Mange tak på forhånd.

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. januar 2015 af Heptan

1) Den eneste formelle reaktant er 2-brombutan (uden bindestreg mellem brom og butan).

Produkterne er but-2-en og hydrogenbromid. Man kan forestille sig produktet but-1-en, men jf. Zaitsevs regel er det primære produkt den alken, som har flest substituenter (din lærer er sandsynligvis tilfreds hvis du skriver begge produkter).

2) Produktet er kun 2-chlorpropan i overensstemmelse med Markovnikovs regel. Hvis det forvirrer dig, så er din lærer sikkert tilfreds med at du skriver begge produkter, men 2-chlorpropan er det primære produkt, da det carbonatom der i forvejen har flest hydrogenatomer protoneres ("tag fra de fattige, giv til de rige").


Skriv et svar til: Organiske forbindelser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.