Kemi

Kondensering og kogepunkter

16. februar 2015 af cecilied34 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej SP

Jeg har den vedlagte tabel, og så skal jeg svare på, hvorfor det kun er ammoniak og ikke dinitrogen og dihydrogen, der kondenseres?

Det må jo handle om, at man skal nå kogepunkterne for dinitrogen og dihydrogen, men ikke ammoniak? Jeg kan bare ikke lige få det til at gå op.


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. februar 2015 af Heptan

Det kræver et meget større tryk at kondensere dinitrogen og dihydrogen end ammoniak, netop pga. kogepunkterne.


Svar #2
16. februar 2015 af cecilied34 (Slettet)

Okay, jeg var faktisk ikke klar over, at der var en sådan sammenhæng. Kan du måske prøve at forklare, hvordan det hænger sammen?


Brugbart svar (1)

Svar #3
16. februar 2015 af Heptan

Hvis du kigger på kogepunkterne, så er ammoniaks kogepunkt meget større end de to andre. Det kræver altså en større temperatur at koge ammoniak.

Vice versa, det kræver en lavere temperatur at kondensere dinitrogen og dihydrogen i forhold til ammoniak (at kondensere er det modsatte af at koge).

Kogepunkterne er formentlig angivet ved 1 bar eller 1 atm, men kogepunktet afhænger af trykket. Det er derfor man kan koge koldt vand på toppen af Mount Everest. Når trykket er lavere (fx på toppen af Mount Everest), falder kogepunktet, fordi molekylerne har lettere ved at slippe væk fra væskeoverfladen. Det skyldes at luften ikke trykker ligeså meget på væskeoverfladen.

Hvis luften trykker meget på væskeoverfladen (hvis der er et stort lufttryk) har molekylerne svært ved at slippe væk, og kogepunktet bliver større ... det kræver altså mere energi at koge væsken.


Skriv et svar til: Kondensering og kogepunkter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.