Fysik

Gas

14. marts 2015 af mbn89 (Slettet) - Niveau: B-niveau

En dykker forbruger på et minut 35 L luft ved trykket 0,10 MPa og temperaturen 293 K

Hvor længe kan dykkeren opholde sig under vand, når han er forsynet med 2 dykkerflasker?

Har tidligere udregnet m af en dykkerflaskes gas som er 7,2 L til 1,732 kg og n til 59,73 mol. Andre informationer jeg har er: M=29,0 g/mol og p=20,2 Mpa ved 293 K

Nogen der kan hjælpe?


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. marts 2015 af Andersen11 (Slettet)

Benyt idealgasligningen til at omregne rumfanget V1 af gas i de to dykkerflasker ved trykket p1 = 20,2 MPa til trykket (samme temperatur) p2 = 0,1 MPa . For fastholdt temperatur er

        p1·V1 = p2·V2 .

Divider så V2 med 35 L/min for at finde tiden.


Svar #2
14. marts 2015 af mbn89 (Slettet)

Når du skriver de to gasflasker, er det så de to der nævnes i spørgsmålet, eller er den ene, den på 7,2 L?


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. marts 2015 af Andersen11 (Slettet)

#2

Du må bedst selv vide, om de 7,2 L er rumfanget af 1 eller 2 flasker. Det oplyses, at der er 2 flasker til rådighed. Hvis hver har rumfanget 7,2 L , er det samlede rumfang V1 = 2·7,2 L .


Svar #4
14. marts 2015 af mbn89 (Slettet)

Det er en flaske med rumfanget 7,2 L, men skal jeg bruge den information til udregningen, som du foreslår og i så fald er den så V1 eller V2 ?


Brugbart svar (0)

Svar #5
14. marts 2015 af Andersen11 (Slettet)

#4

V1 er rumfanget af luften i flaskerne under det høje tryk p1 , altså V1 = 2·7,2 L og p1 = 20,2 MPa , som tidligere forklaret. p2 er trykket ved hvilket luften forbruges af dykkeren, altså p2 = 0,10 MPa . Beregn nu V2  for at finde det forbrugsrumfang, som rumfanget i de to flasker svarer til.


Svar #6
14. marts 2015 af mbn89 (Slettet)

Ok. Når jeg bruger V i udregningerne, skal de jo laves om til m3 , men kommer resultatet af V2 ud i L eller m3?


Brugbart svar (0)

Svar #7
14. marts 2015 af Andersen11 (Slettet)

#6

Der er ingen grund til at omregne rumfangene til m3, når alle rumfang er givet i L. Når enhederne er konsistente, kommer resultatet ud i de samme konsistente enheder. Ligningen i #1 udtrykker jo blot, at forholdet mellem to tryk er lig med forholdet mellem to rumfang.


Svar #8
14. marts 2015 af mbn89 (Slettet)

Jeg lærer ikke særlig meget ved den slags prædikener, men lærer det til gengæld, hvis du gider at svare mig på om det kommer ud i L eller m3


Brugbart svar (0)

Svar #9
14. marts 2015 af Andersen11 (Slettet)

#8

Når man holder rumfangene i L, kommer resultatet ud i L. Når man holder rumfangene i m3, kommer resultatet ud i m3 . Som nævnt er der ingen grund til at omregne rumfangene til m3 . Der er ikke tale om at holde en prædiken, men om at få dig til at tænke lidt selv.


Svar #10
14. marts 2015 af mbn89 (Slettet)

Jeg ville jo ikke spørge, hvis jeg fandt det så enkelt. Nogen gange er et direkte svar bedre, når man prøver at lære tingene.


Skriv et svar til: Gas

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.