Filosofi

(videnskabsteori) FÆNOMENOLOGI - hvad er den egentlige verden?

25. marts 2015 af xAmaliesn (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej! 

Jeg sidder og læse om fænomenologien i bogen "videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning". 
Under afsnittet om fænomenologi skriver de først i teksten: "fænomenologien understreger, at vi ikke kan erkende verden, som den virkelig er, men kun som den fremtræder for os", hvormed jeg forstår, at fænomenologien hævder, at der findes en egentlig verden, som vi blot ikke kan erkende. Vi kan kun erkende i forhold til, hvordan den fremtræder for os. 
Dernæst skriver de: "Fra fænomenologisk side er fænomenerne i deres forskellige fremtrædelsesformer den eneste virkelige verden", hvormed jeg så forstår, at der ikke findes en anden bagvedliggende/ egentlig verden, men kun den verden som individet oplever eksisterer - og det er jo netop denne fænomenologien undersøger. 

Mit spørgsmål er altså: 
Mener fænomenologien, at der er en egentlig verden, som vi blot ikke kan erkende, og derfor ikke er relevant at beskæftige sig med, hvormed det kun er verden, som den fremtræder for, vi skal beskæftige os med - eller er det kun "fænomenverden", som eksisterer/ er den egentlige verden? 

Mvh. Amalie Nielsen 


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. marts 2015 af adsafadfdsafdasf

Hej Amalie,

> "Mener fænomenologien, at der er en egentlig verden, som vi blot ikke kan erkende, og derfor ikke er relevant at beskæftige sig med"

Fænomenologien er en erfaringsfilosofi; dens slagord "til sagen selv" udtrykker et krav om, at man skal undersøge måden, hvorpå noget viser sig, før det indordnes i et begrebsligt system. Dette fører til en afvisning af alle spekulative metafysiske teorier og tillige af den traditionelle empirisme, som fænomenologerne kritiserer for at bygge på fordomme om erfaringens natur snarere end på erfaringen selv.

mvh adsafadfdsafdasf 


Skriv et svar til: (videnskabsteori) FÆNOMENOLOGI - hvad er den egentlige verden?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.