Matematik

Potens, lineær og eksponentiel funktion

08. april 2015 af maria97p (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hvad bruges potens, lineær og eksponentiel funktion til? Altså hver i sær i den virkelig verden?

Hvis man i en opgave skal forklare lidt om vækst og derefter hvad de bruges til?


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. april 2015 af Andersen11 (Slettet)

Man bruger matematiske modeller for at kunne give en simpel beskrivelse af sammenhængen mellem to størrelser. Det kan for eksempel være antallet af bakterier i en bestemt bakteriekultur som funktion af tiden, eller aktiviteten af et radioaktivt materiale som funktion af tiden, eller sammenhængen mellem en kugles diameter og dens rumfang.

Der er tre modeller, der specielt benyttes meget: lineære modeller, eksponentielle modeller, og potensmodeller -- fordi disse funktioner er simple at benytte i beregninger. Du kan sikkert læse mere om disse modeller og deres egenskaber i din bog.

Da hver af disse modeller er karakteriseret ved to konstanter, er det tilstrækkeligt at kende 2 punkter på modellens graf for at bestemme modellens konstanter. Ofte kender man mange flere end to datapunkter, og her kan man foretage regression, hvorved modellens konstanter bestemmes ud fra et godhedskriterium, der benytter alle de kendte datapunkter.


Skriv et svar til: Potens, lineær og eksponentiel funktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.