Fysik

hjælp til fysik i renæssancen !!!

14. april 2015 af mona1234567 - Niveau: C-niveau

Heej 

Jeg har lige et spørgsmål omkring renæssancen. Hvorfor er det kopernikus fik behov for at ændre på den eksisterende teori med at solen er i centrum og ikke jorden?

Har prøvet nettet med finder ikke rigtig noget :/ 

håber i kan hjælpe


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. april 2015 af Andersen11 (Slettet)

Det ptolemæiske system, der var i brug til renæssancen, var et kompliceret system, hvor planeterne bevægede sig på cirkler, hvis centre bevægede sig omkring Jorden i systemets centrum. De sekundære cirklers centre var imidlertid forskudt fra punkter, der bevægede sig i en konstant cirkelbevægelse, og dette blev af mange op gennem middelalderen betragtet som en mangel ved det ptolemæiske system. Det var denne mangel, som Copernicus forsøgte at udbedre ved at lade Jorden sammen med de øvrige planeter bevæge sig i konstante cirkelbevægelser omkring Solen. Copernicus beholdt meget af det gamle maskineri med planeterne fæstnet på kugleskaller, og det nye system var stadig ikke i stand til at give en nøjagtig beskrivelse af de observerede tilsyneladende bevægelser af planeterne på himlen. Det blev først muligt, da Kepler ca 75 år senere formulerede sine love om planeternes bevægelser i ellipsebaner omkring Solen.


Svar #2
15. april 2015 af mona1234567

Hvorfor fik kepler lov da Kopernikus ikke fik lov?

Brugbart svar (0)

Svar #3
16. april 2015 af Andersen11 (Slettet)

#2

Hvad mener du? Lov til hvilket?


Skriv et svar til: hjælp til fysik i renæssancen !!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.