Fysik

FYSIK EKSAMEN

11. maj 2015 af ellese1 - Niveau: Universitet/Videregående

Hej alle sammen. Jeg skal til eksamen om en uge og har simpelthen brug for lidt hjælp og vejledning!

Er der nogle der kan hjælpe med denne opgave:

Kinematik

En sten kastes lodret op i luften fra toppen af et højhus således, at den ved nedturen lige præcist passerer højhuset og falder videre ned mod jorden. Højhuset har højden h og stenen har en begyndelseshastighed v0. Der ses bort fra luftmodstand.

Hvor højt kommer stenen, før den bevæger sig ned igen?

Hvad er stenens acceleration i dette toppunkt?

Hvor lang tid tager det før stenen rammer jorden?

Beregn stenens kinetiske energi umiddelbart før den rammer jorden.

Data:

h = 80 m.

v0 = 25 m/s. g = 9,82 m/s2

m = 0,075 kg

Håber i kan hjælpe! Knus 


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. maj 2015 af anonym000

Der er forskellige beregningsmetoder. De er faktisk alle sammen i bund og grund ens.

Lad os starte med første delspørgsmål: Hvor højt kommer stenen, før den bevæger sig ned igen?

Fremgangsmåde:

I opgaver i kinematik skal man ofte indlægge det situation man kigger på ind i et koordinatsystem. Vi skal have fat i bevægelsesligningen: s(t)=-½*g*t2+v0*t+s0. Hvis man vælger jorden som nulpunkt, så har man s0=80m. Du kender alle konstanterne i s(t). s(t) er en parabel, og du skal så finde 2. koordinaten til parablens toppunkt, Ts, og hvis du trækker 80m fra så har du svaret på den første opgave.

- - -

...............


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. maj 2015 af anonym000

Jeg kalder lige delopgaverne a), b), c) og  d).

b) Stenen er altid påvirket af gravitationskraften, så accelerationen må være -g.

c) Beregn den positive rod t2.

d) Ekin=Epot=m*Ts*g

- - -

...............


Svar #3
11. maj 2015 af ellese1

Tusind tak for din hjælp!

Lige et spørgsmål til opgave a) 

- Nu hvor jeg skal sætte tallene ind i formlen, hvordan ved jeg så hvad t^2 og T, er?


Brugbart svar (0)

Svar #4
11. maj 2015 af anonym000

t er jo bare den uafhængige variable: tiden. Den skal du ikke bruge noget til i a).

Hvis du T som i toppunkt, så har det jo koordinaterne: T=(Ts ;Tt)= (-b/2a ; -d/4a)  (skrevet som man gør i matematiktimerne)

- - -

...............


Svar #5
11. maj 2015 af ellese1

Aaah giver god mening! Tusind tusind tak for din hjælp!


Skriv et svar til: FYSIK EKSAMEN

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.