Fysik

stående bølger

03. juni 2015 af rallelarsen (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej folkens, kan i hjælpe mig med at klargøre om stående bølger skal være mekaniske, eller de også kan være elektromagnetiske. Er der desuden andre bølgetyper end mekaniske / elektromagnetiske?
Mvh Rasmus


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. juni 2015 af Eksperimentalfysikeren

Der findes også stående elektromagnetiske bølger. Det udnyttes flere steder. En TV-antenne har normalt et element, der er ½ bølgelængde langt for den frekvens, man ønsker at modtage. Signalet udefra danner stående bølger i elementet. Noget af signalet herfra sendes ned gennem kablet.

Anbringer man to plane spejle over for hinanden og parallelt med meget stor nøjagtighed, kan der dannes stående lysbølger mellem spejlene. Konstruktionen kaldes et Fabry Perot interferrometer. Det udnyttes til at bestemme meget små forskelle i frekvens i lyset.  Et eksempel er, at neon har to stabile isotoper Ne20 og Ne22. På grund af masseforskellen mellem isotoperne vil spektrallinierne være opdelt i par, som man ikke kan adskille med prismer, men man kan adskille dem ved hjælp af spejlanordningen.


Brugbart svar (1)

Svar #2
03. juni 2015 af Eksperimentalfysikeren

En tilføjelse:

I de fleste lasere er det lysgivende medium anbragt i et Fabry Perot interferometer. Dette tjener to formål. Det ene er, at fordi forstærkningen ofte er ret lille, kan man med spejlene forlænge lysets vejlængde gennem mediet og dermed forøge den totale forstærkning. Det andet formål et at få en veldefineret frekvens.


Svar #3
03. juni 2015 af rallelarsen (Slettet)

Tak skal du have, det er fedt at du kommer med eksempler, jeg er nu afklaret ! :D


Skriv et svar til: stående bølger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.