Matematik

Hjælp med forståelse af det ene eksamensspørgsmål til mundtlig mat C

09. juni 2016 af Veter (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej alle, 

Jeg skal til mundtlig matematikeksamen på mandag på niveau C, og er derfor ved at gennemgå de mulige eksamensspørgsmål. Jeg har fulgt godt med og har styr på det meste, men der er en enkel formulering, jeg ikke forstår. I det første spørgsmål, der har overskriften "Tal", lyder en af opgaverne således: 

Redegør for opstilling af formler til løsning af praktiske problemer. 

Jeg er fuldstændig blank, og forstår ikke, hvordan det konkret forventes, at jeg besvarer dette. Min lærer har valgt ikke at svare mig på det, hvorfor jeg går ud fra, at det ikke er hende tilladt. 

Håber der er én, der kan hjælpe! 


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. juni 2016 af Toonwire

Her kunne være en mulighed (opgave taget fra matematik B eksamen dec. 2010)

     "I perioden 2004-2008 er det årlige offentlige forbrug steget med 18,5 mia. kr. pr. år.
      I 2004 var det årlige offentlige forbrug 388 mia. kr.
      Indfør passende variable, og opstil et udtryk, der beskriver udviklingen i
      det årlige offentlige forbrug som funktion af tiden. "

Det må siges at være et praktisk problem, hvis det ønskes at finde det årlige offentlige forbrug til et bestemt tidspunkt.

Prøv at se om du kan se det praktiske i forhold til det matematiske, og se om du kan løse opgaven evt. ;)
 

Et andet eksempel (opgave fra matematik C eksamen dec. 2010)

     " En person underskriver en leasingkontrakt på en brugt bil.
       Personen skal betale et engangsbeløb på 17 500 kr.
       Derefter er der en månedlig betaling på 2795 kr.
       Indfør passende betegnelser, og opstil en model til beskrivelse af udgifterne til leasingkontrakten "


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. juni 2016 af Sfeldt (Slettet)

Det er godt nok den bredeste formulering på et matematikspørgsmål som jeg nogensinde har set ;)

Der er så mange svarmuligheder, at man slet ikke ved, hvor man skal begynde.

Det er tal som er overskriften. Dog er det noget med formler. Så der kommer ligninger ind i billedet, en funktion er jo ligesom en ligning, så de må også være med.

Så indenfor mat C er mulighederne nok begrænsede til en ligning med 1 ubekendt, lineære funktioner, potensfunktionen, andengradsfunktionen og eksponentielfunktionen. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. juni 2016 af Sfeldt (Slettet)

lineær funktion: en taxatur der koster et grundbeløb og et antal kroner per km. Prisen i forhold til afstand.  

potensfunktion: den kørte strækning af en bil der accelererer i forhold til tiden. 

eksponentielfunktion: renteformlen. 


Svar #4
09. juni 2016 af Veter (Slettet)

f(x) = 18,5x+388 

Hvis udviklingen fortsætter, vil det offentlige forbrug i 2010 være på: 
f(x) = 18,5*6+388 <=> f(x) = 499 mia. kr. 

Jeg forstår bare stadig ikke helt - er det den rette fremgangsmåde (jeg skulle gerne have 10 eller 12 i forhold til gn. snit) blot at skabe sit eget eksempel på et praktisk problem og så illustrere hvordan man kan løse det? Altså i dette tilfælde opstille en lineær sammenhæng og så vise, hvordan man kan udregne det offentlige forbrug. 

Jeg gik ud fra, at man skulle sige noget mere generelt om opstilling af formler til løsning af praktiske problemer, men kan heller ikke lige komme på, hvad det skulle være. 


Svar #5
09. juni 2016 af Veter (Slettet)

Hov, det ovenstående svar var til Toonwire, havde ikke lige set de næste svar :) 
 

#Sfeldt: Så det er simpelthen bare at tage et selvopfundet praktisk problem, der for eksempel beskriver en lineær, eksponentiel eller anden sammenhæng, og så gennemgå hvordan man kan løse dette praktiske problem? Ikke noget med at sige noget mere generelt omkring formler og opstillingen af disse? 

Det er netop fordi spørgsmålet er så bredt, at jeg bliver sådan i tvivl. Har derudover absolut ingen - og her mener jeg ingen overhovedet - erfaring med matematik mundtligt, og er samtidig fjernstuderende, så jeg må nok indrømme, at jeg er noget usikker på det hele, selvom jeg egentlig har godt styr på det meste af pensum. 

Edit: Der står jo heller ikke: "kom med et eksempel på, hvordan man kan opstille en formel til løsning af et praktisk problem" - der står jo netop "redegør for opstilling af formler til løsni..." - er I sikre på, at det stadig bare er som I siger? :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
09. juni 2016 af Toonwire

#5

Du redegør for opstillingen af formler til et løsning af problemet ved at analysere sammenhængen/forholdet mellem de virkelighedsnære værdier, der er til stede. Denne sammenhæng kan være lineær, eksponentiel osv. 

Så det redegørende ligger i, at kunne identificere "formen" af opstillingen.


Svar #7
09. juni 2016 af Veter (Slettet)

#6 

Ja okay, det er jo sådan set meget simpelt. Tusind tak for hjælpen begge to! 


Skriv et svar til: Hjælp med forståelse af det ene eksamensspørgsmål til mundtlig mat C

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.