Sociale problemer

Hej med dig:)
1: Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke følge med i kemi tror jeg. jeg syntes at faget er et kedeligt men yderst prisværdigt fag. Jeg hader det, at jeg er så langsom til det.


2: Der var en laboratorierapport, om titrering, jeg skulle skrive med en pige. Jeg skrev det meste. åbenbart var teori-delen ikke fyldestgørende nok, så vi måtte skrive den igen. vs. jeg. jeg var lidt forbavset over hvorfor vi skulle skrive alt det det der stod i laboratorie vejledningen igen med egne ord. jeg syntes det var sygt for vi gjorde jo det der stod og afvigelser blev skrevet andre steder end teori-delen alligevel og jeg vil ikke gentage mig selv eller laboratoriecejledningen. jeg skrev ikke mere end det jeg gjorde. Det er let at gå ind på et dansk online encyklopedia og kopiere det der står. for det er meget mere præcist skrevet og korrekt formuleret. Men je kunne ikke få mig selv til at gøre det.

Senere i et andet eksperiment blev jeg drillet af pigen og kunne til sidst ikke holde smil på plads eller tårer tilbage. Jeg måtte gå ud på badeværelset midt i et titreringsforsøg. Jeg græd og ringede til min far. Jeg prøvede at tage mig sammen og gå tilbage igen. Men så snart jeg gik ind i lokalet igen kom tårene tilbage. Jeg nåede halvvejs hen før jeg måtte vende om igen. Det var sygt pinligt for hele klassen var i gang med forsøg og så mig. Jeg har ikke turdet tage tilbage til skolen igen. Jeg er stadig bange.

Hvad skete der? Og hvorfor?

3 Af angst for at se klassen igen turde jeg ikke komme tilbage. Jeg endte med at få mig selv smidt ud. Ikke udmeldt. Smidt ud. Jeg har sagt til alle omkring mig at jeg har søgt ind igen som bioanalytiker og laborant men det er hul i hovedet at bruge et uddannelsesforsøg på noget jeg ikke ved om jeg kan gennemføre. Bør jeg læse gymnasiets kemi 0-A op igen helt forfra? Eller hvad med at læse bioanalytikernes pensum op et år forud?