Dm(f)/Vm(f)

De firkantede klammer dækker over at det er et interval, det drejer sig om, hvor der til venstre er angivet venstre endepunkt og til højre højre ende punkt. 

De krøllede klammer angiver en mere generel og fleksibel måde at angive mængder på.

Den ene måde er at remse elementerne i mængderne op. Disse skal adskilles ved et komma. Eksempel {3, 5, 7, 9, 1} Rækkefølgen er i princippet ligegyldig; men det vil nok være lettere læselig hvis man havde anbragt 1 tallet først.

Den anden metode er at angive en grundmængde og en betingelse som mængden skal opfylde. Intervallet i dit eksempel kan så skrives som {x ∈ R| -2 ≤ x ≤3 }. Denne metode er mere omstændelig end intervallet og mindre læsevenlig.

Den korrekte angivelse hvis det drejer sig om alle reelle tal som i din værdimængde er Dm(f) = R.

{x ∈ R } indeholder et element nemlig udsagnet 'x er et reelt tal'. Det er næppe det, der er er værdimængden

Dm(f) = [-2 ; 3] betyder at definitionsmængden for funktionen f, er alle de x tilhørende intervallet -2 til 3 hvor -2 og 3 er inkluderet i definitionsmængden.

Dm(f) = {x∈R} betyder at definitionsmængden for funktionen f, er mængden af de x som tilhører de reelle tal.

[...] de hårde klammer viser et interval
{...} mængdeklamme viser en mængde.

[-2,65 ; 3,46]  - dansk notation                    (læg mærke til semikolon,
[-2.65 , 3.46]  - engelsk notation                   komma og punktum)

Det bør bemærkes, at et interval   o g s å   er en mængde,
[- 2 ; 3]  =  { x |  - 2  ≤  x  ≤ 3 }
men at en mængde ikke nødvendigvis er et interval,
{ - 2 , - 1 , 0 , 1 , 2 , 3 }  ≠  [- 2 ; 3]