Dansk
Reglem om komma foran der/som?
Hej,
Jeg lærte af min på gymnasiet, at man ALTID sætter et komma, hvis både som og der kan skrive i samme sted. Jeg har desuden også set en video her på SP om dette, men jeg kan ikke finde nogle "officielle" regler omkring dette. Hvad kaldes denne type af komma?
Eks.:
Jeg spiste en kage, som/der smagte godt.
Svar #1
11. september 2016 af bananman (Slettet)
Hov, jeg har en del stavefejl :D
Reglen om komma foran der/som?
Hej,
Jeg lærte af min lærer på gymnasiet, at man ALTID sætter et komma, hvis både som og der kan skrives i samme sted. Jeg har desuden også set en video her på SP om dette, men jeg kan ikke finde nogle "officielle" regler omkring dette. Hvad kaldes denne type af komma?
Eks.:
Jeg spiste en kage, som/der smagte godt.
Svar #3
11. september 2016 af Stygotius (Slettet)
#0 bananman
Det er ikke så mærkeligt at du intet officielt har kunnet finde om din "regel", og jeg tvivler meget på at du har lært den af en gymnasielærer. Det er nemlig det rene nonsens.
At SP har en video om den, gør det ikke bedre. De har fået at vide at det er sludder og vrøvl, og at de skal fjerne videoen, men......
Der er absolut INTET om det vrøvl. GLEM DET.
"som" kan kun udskiftes med "der" hvis ordet er subjekt i relativsætningen, ellers kan det kun hedde "som".
A "Den pige som/der kyssede mig i går" (subjekt)
B Den pige som der jeg kyssede i går (dir.obj.)
C Den pige som der jeg gav et kys i går. (indir. obj.)
Det har ikke noget med kommaer at gøre.
Din omtalte "regel" er ikke og har aldrig været nogen regel. Hvem der har fundet på den, står hen i det uvisse. Det kunne sagtens være en folkeskolelærer.
Svar #4
11. september 2016 af Capion1
Endnu et blad, med kvalificeret og forståeligt indhold, til "GRAMMATIK" løsbladsamlingen.
At folkeskolelærerne så ikke står på det øverste trin på Stygotius' olympiske skammel, lader vi ligge her. : )
Svar #5
11. september 2016 af bananman (Slettet)
#3
Så man sætter aldrig et komma selvom ordet er subjekt i relativsætningen? Mærkeligt jeg så har lært dette.....
Svar #6
11. september 2016 af Stygotius (Slettet)
#5 Kære bananman, Du skal passe på ikke at blande tingene sammen.
Dette emne har INTET med kommaer at gøre.
Man må skelne mellem at benytte det gamle, håbløse, såkaldt grammatiske, kommasystem (med startkomma) og det nye, hvor startkommaet (af uransagelige grunde) er gjort valgfrit. Dansk Sprognævn fraråder (med god grund) alle at bruge startkommaet.
Nu til dit spørgsmål: Hvis man bruger startkomma (= et komma før en ledsætning), skal der altid komma foran et relativt "der" eller "som".
Hvis man ikke bruger startkomma, skal der komma foran disse ord hvis der er tale om en parentetisk ( = ikke-identificerende) relativsætning.
A Den pige jeg bedst kan lide, er Sofie (identificerende, bestemmende)
B Min mor, som fylder 50 i morgen, er blevet syg. (parentetisk, ikke-identificerende)
NB. Der skal ALTID komma efter en ledsætnng (bisætning).
Skriv et svar til: Reglem om komma foran der/som?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
