Musik

Musik A uden meget erfaring - Kan man det?

15. oktober 2016 af Kitoo - Niveau: A-niveau

Hej,

Om halvt års tid skal jeg til at vælge studieretning. Jeg vil rigtig gerne have 6 A-fag, så jeg kan gange mit snit med 1,08 (den uddannelse, jeg vil ind på senere hen, kræver et højt snit). På mit gym er der kun to studieretninger der tillader dette. Den ene mulighed er: Engelsk A, Matematik A, Musik A og Spansk A. Den anden er: Mat, Eng, Samf og Spansk A. Jeg har spillet lidt klaver i en periode (lærte dog ikke meget teori) og så synger jeg på højt niveau. Jeg er ret ærgerlig over, at jeg ikke er blevet bedre til Musik og har nu lyst til at blive bedre til det. Ved at mange der har Musik A har spillet i årevis.

Så mit spørgsmål er: Starter undervisningen på lavt niveau, så jeg vil kunne følge med? Eller vil det være for svært at følge med?


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. oktober 2016 af Skaljeglavedinelektier

6 A-fag, tror jeg, bliver rigtig hårdt. Man kan sagtens få et højt snit med 5 A-fag med en god indsats. Hvilken uddannelsen tænker du på?


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. oktober 2016 af Mawias

På mit gymnasium starter man fra bunden, og jeg vil antage, at det fungerer ens på andre gymnasier


Brugbart svar (0)

Svar #3
15. oktober 2016 af JulieW99

Du skal tænke dig enormt meget om ved 6 A-fag. 5 er rigeligt hårdt, faktisk kan 4 være det. 2.g er stressende, 3.g, jamen der kommer du til at være totalt booket. Hvilken uddannelse vil du have?

Du bør virkelig ikke give dig selv en højere byrde end nødvendigt. Min eks har rimeligt godt styr på musik, men synes alligevel musik A er virkelig svært pga. teorien og det skriftlige. Tænk dig om. Det ville være bedre at du opnår en god karakterer i de fag du er svag i og har fokus på det, end at du vil gange dit snit med yderligere 10,02 pga. det 6. A-fag. I min optik er det dumt at tage, medmindre du er en af dem, som tager gymnasiet på 4 år.

Matematik A og engelsk A er desuden de to fag med allerflest elevtimer, så det bliver også hårdt. Jeg synes du skal genoverveje dit valg meget kraftigt. Gymnasiet er hårdt, og er det ikke i starten, så bliver det på et tidspunkt.

Nu har jeg det "nemt" i 2.g, med kun 3 moduler hver dag og sjældent 4. Af og til har jeg faktisk kun 2. Men men men, hold nu op der er mange lektier og afleveringer. Jeg har haft flere dage hvor jeg samlet har skullet læse omkring 30-40 sider som dag-til-dag lektie + skrive afleveringer og gud ved hvad.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #4
15. oktober 2016 af LilanKahn

Fandt nu ikke Matematik A og engelsk A særligt hårdt. 

#0

"Starter undervisningen på lavt niveau, så jeg vil kunne følge med? Eller vil det være for svært at følge med?"

Fagene heder 0-A så du starter fra bunden så det burde ikke være svært at følge med hvis du vel og mærke forstår fagene.


Brugbart svar (1)

Svar #5
15. oktober 2016 af JulieW99

#4, Matematik A kan satme være en udfordring, selv for folk der gode til faget! Jeg synes virkelig du bør tie stille. Arbejdsbyrden er uanset hvad stor med 60 elevtimer.

Derudover så starter man ikke totalt fra scratch med alt, der er altså forventing om at man i det mindste kan noget, når man starter. Ellers skal man lære hurtigt.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (3)

Svar #6
15. oktober 2016 af LilanKahn

#5

Forventningerne er at man har styr på 9/10 klasse's stoff. Din mening er lige så subjectivt som min så tag dit eget råd.


Svar #7
17. oktober 2016 af Kitoo

Tak for de mange svar!

Matematik, Engelsk og Spansk er jeg ikke så bekymret for. Både Matematik og Engelsk er jeg ret skarp til, og jeg er forholdsvis hurtig til at fange grammatik og lære nye sprog. Min bekymring omkring niveauet ligger mest ved Musik A, da dem, jeg kender, der har taget det, har meget erfaring. Kan godt se nu, hvor jeg læser mit spørgsmål igennem, at jeg ikke har været helt klar i min retorik omkring dette.


Brugbart svar (0)

Svar #8
17. oktober 2016 af JulieW99

6 A-fag er virkelig mange, og det ligger et unødvendigt pres. Jeg synes du skal holde dig til de 5. Igen, hvad uddannelse påtænker du?

Måske er du god til fagene, men der er stadig en rigtig stor arbejdsbyrde, og du skal også have fokus på alle de andre fag. Gymnasiet er slet ikke en joke. Personligt er jeg godt fagligt begavet og har det "nemt" ift. karakterer osv. Jeg synes alligevel 2.g kan være rigeligt presset med 4-fag. Mit 5. får jeg næste år. Jeg tør virkelig ikke tænke på hvordan det ville være med 6.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #9
18. oktober 2016 af NielsAamandPedersen

Hej!

Selvfølgelig kan man klare musik godt selvom man ikke kan så meget i forvejen - jeg har bare aldrig oplevet det ske.
Du skal tænke på at mindst halvdelen af holdet bruger en stor del af deres fritid på musik (og har gjort det i mange år). Alle der klarede sig "godt" i min klasse havde teori ved siden af på MGK eller musikskolen.

Det kan godt være at man i princippet starter fra nul, men det tager altså fart hurtigt. Der var en del der blev tabt på vejen. Jeg vil nødig male fanden på væggen, men sådan var det altså - selvom vores undervisere måske bar en del af skylden.

Anyway:

Du skal bruge en høj karakter til din uddannelse, og det er på ingen måder garanteret ved at vælge musik. Hvis jeg var dig ville jeg holde mig til 5 fag på A-niveau. Risikoen for at blive overraskelses-overvældet af arbejdsbyrden i 3.G synes jeg er for stor.

Kh
Niels


Brugbart svar (0)

Svar #10
21. oktober 2016 af EnStuderende

Et tip: tag på HTX og tag 5 A-fag, så kan du gange snittet med det samme ;) Tror dog du mener 1,06 og ikke 1,08, medmindre det er 6 A-fag på HTX, du tager (hvad jeg stærkt tvivl på, da de ikke har spansk). Husk på, at du har en startbonus på 1,08, hvis du fortsætter studiet inden for 2 år, og det er ret meget i sig selv. Hvis du gerne vil have 6 A-fag, så gør det, men kun at gøre det for at få et højt snit er ikke besværet værd, for det er meget lidt at gange sit snit med, især hvis ens standpunkt falder pga. for meget at se til. Måske medmindre snittet er over 12 på den uddannelse, du har i tankerne. Ellers er 5 A-fag 100% nok. Det, der tæller mest, er de afsluttende karakterer - især dem med vægtning 2.

Jeg ved ikke med niveauet i musik, for jeg har ikke haft det, men i teorien burde det jo være sådan, at man kommer til gymnasiet for at lære noget og ikke vide en masse i forvejen. Og hvis du tilmed er interesseret i faget og synger på højt niveau og endda kan spille lidt klaver, så lyder det til, at du nok skal fange faget. Ellers er det jo ikke værre, end at du prøver og så skifter studieretning inden for det første halve år, som mange andre tusind elever gør landet over. Og så kan du tage spørgsmålet om A-fag til den tid, hvor du skal vælge valgfag - der er du sikkert mere afklaret.


Brugbart svar (0)

Svar #11
21. oktober 2016 af Skaljeglavedinelektier

#10 Man kan nu sagtens få et gennemsnit over 12 uden 6 A-fag. Jeg tror, 6 A-fag, uanset hvad, er for meget. 


Brugbart svar (0)

Svar #12
22. oktober 2016 af EnStuderende

#11 Det kan man. Jeg tror, at 6 A-fag er fuldstændig op til en selv, uanset, om det er for meget eller for lidt for andre. Desuden var det slet ikke det, der blev spurgt om, men sværhedsgraden i musik.


Brugbart svar (0)

Svar #13
17. januar 2017 af GymEl

Jeg læser musik A i 3.g nu og man kan sagtens tage det fra 1.g af selvom man ikke er så kendt i faget. Der er dog et par ting du skal være opmærksom på: 

*Musik A er lige så skriftligt et fag, såvel som det er et praksis-fag. Det vil sige at du derfor har det ofte på skemaet og at der er mange afleveringer. Så hvis ikke du er interesseret nok i musik til at have det i 3 år flere gange om ugen skal du ikke tage det på så højt niveau. 

*Du skal være forberedet på at teorien kan være noget af det mest knastøre, ulogiske og svære nogensinde og i nogle perioder vil faget kunne føles uoverskueligt.

*Det er et fag som ikke har plads til for mange moduler hvor du er uopmærksom -man ryger hurtigt bagud. 

*Jo længere ind i dit gymnasieliv du kommer, jo mere teori vil du have og jo mindre praksis. 

*Afleveringerne er ofte på 4-5 elevtimer, men det kan sagtens tage 6-7 at lave et arrangement hvor alt er tænkt i gennem og teorien kommer ordentligt i spil. 

Jeg har selv spillet trommer siden jeg var 6, klaver siden jeg var 8 og sunget siden jeg var 9. Jeg har derudover fået undervisning i teori siden jeg var 12 og støder stadig på ting i undervisningen som jeg ikke vidste eller som jeg har svært ved (jeg er 20 år nu og har en rigtig god forståelse for faget). 

Kort sagt: Musik A er et rigtig svært fag og der kræves mere af eleven end man lige skulle tro. Omvendt kan det være et rigtig godt fag,hvis man kan lide at tænke abstrakt og lærer alle de små virkemidler bag et musikstykke. 

Så er du indstillet på hårdt arbejde og høj inttensiv indsats i faget, så har dit kendskab og nivuea ikke noget at gøre med din undervisning :) 

-Jeg vil lige give dig et råd med på vejen!

Pas på med mere end 5 A-fag! Det almindelige antal A-fag er 4, og har man 5 må man gange sit snit med en faktor, samt få guldstjerner og sort hue på. Jeg har Musik A, Engelsk A, Dansk A, Historie A og Spansk A, og det er meget hårdere end jeg havde troet! Jeg har timer fra 08.10-15.35 hver dag -alle ugens dage. Derudover har jeg i gennemsnit 3 afleveringer pr uge på 5-6 elevtimer hver og så de daglige lektier. Det er meget hårdt og det kan være rigtig svært at have et job eller andet ved siden af skolen i hverdagene især. Husk ikke kun at kigge på klokken, men også på hvornår du er for træt til at lave et ordentligt produkt. Du skal huske at du ikke kun har 5 A-fag i skolen eller hjemme, men begge steder. Du har 5 A-fag alle ugens 7 dage, både i skolen og når du kommer hjem! 

Tænk dig godt om! Du kan altid læse ekstrafag i dit sabbatår! Du har mange år efter gymnasiet til at søge uddannelse -og hvis du søger inden 2 skoleår er gået, må du gange dit snit med en ekstra faktor. 

 


Brugbart svar (0)

Svar #14
12. juli 2017 af fireniss

Jeg kunne gange mit snit med 1,03 ved 5 A-fag?


Skriv et svar til: Musik A uden meget erfaring - Kan man det?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.