Studievejledning

murer uddannelsen

04. marts 2017 af mureren123 (Slettet)

hej jeg vil hører er lige kommet ind på en en murer skole med at finde en pratik plads fordi ikke havde karakter gode nok så vil hører om jeg kan klarer uddannelsen med 00 i matematik og 02 i dansk 


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. marts 2017 af Eksperimentalfysikeren

Jeg har lidt svært ved at se, hvad du spørger om, men vil komme med nogle bemærkninger.

Som murer har du brug for at kunne stille et regnskab op og for at kunne udføre opmålinger af, hvor mure m.m. skal placeres. Det kræver noget matematik, men ikke al den matematik, du har været igennem. Du skal ikke lade dig skræmme af det. Vi mennesker har forskellige evner til at opfatte verden. Nogle mennesker kan arbejde meget abstrakt og andre meget konkret. Det kan være, at du hører til den sidste gruppe. I så fald vil du sikkert kunne lære den nødvendige matematik gennem murerfaget. Én ting er at regne på diagonalen i et rektangel, når det bare er noget på et stykke papir, noget andet er at gøre det samme, når det er diagonalen i et hus, man er ved at måle op til. Det giver mere mening.

Hvad angår dansk, så skal du kunne læse en beskrivelse af, hvad der skal laves, og du skal kunne skive en beskrivelse af, hvordan det skal laves. Jeg vil tro, at skolen kan hjælpe dig her. Jeg har en mistanke om, at du tænker hurtigere, end du skriver, og derfor "taber" ord, så meningen forsvinder. Prøv at tale med din lærer om det.


Skriv et svar til: murer uddannelsen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.