Kemi

Afstemning af reaktionsskema

05. juni 2017 af Admin005 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

C2H2OH(l)  + 3 O2 (g) → 2 CO2 (g) + 3 H2O(g)

Er der nogen der gider at hjælpe mig med afstemning af reaktionsskemaet for fuldstændigt forbrænding af ethanol? Og vil I forklare hvorfor I gøre som i gør?


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. juni 2017 af AngelOneOne

Hej,

Der er ikke nogle faste regler for afstemning af kemiske ligninger. At lære hvordan det gøres, er udelukkende et spørgsmål om øvelse. Afstemning af de fleste kemiske ligninger kan opnås ved at følge de retningslinjer der er forklaret herunder:

a)    Når den korrekte kemiske formel for en forbindelse er skrevet i en ligning, så ret det aldrig.

b)    Vælg den forbindelse med de største antal atomer. Begynd så med at afstemme det grundstof i den forbindelse der har flest atomer. Antallet af atomer af et grundstof, skal være det samme på begge sider af reaktionspilen. Som en tommelfingerregel, bør dette første grundstof ikke være hydrogen, oxygen, eller en polyatomar ion.

c)    Afstem atomerne for hvert grundstof i forbindelserne ved at placere den korrekte koefficient foran det kemiske symbol eller formel.

d)    Afstem dernæst de polyatomare ioner. I nogle tilfælde, må koefficienten tildelt i punkt 3 tilrettes for at afstemme den polyatomare ion.

e)    Afstem hydrogenatomerne som det næste og herefter oxygenatomerne. Hvis disse grundstoffer er den polyatomare ion, skulle det ikke være nødvendigt at afstemme dem igen.

f)    Alle koefficienter skal være hele tal. Koefficienterne reduceres til det lavest mulige forhold.

g)    Så simpelt som det lyder, så gennemcheck hvert grundstofs antal igen, da dette vil forhindre at grundstofferne medtages dobbelt, eller atomer udelades.

Eksempel:

FeS2  +  O2   →  Fe2O3  +  SO2

Løsning:

Startende med Fe2O3 (se punkt b), skriv:

2 FeS2  +  O2   →  Fe2O3  + SO2, som afstemmer Fe på hver side af reaktionspilen.

Nu er der 4 S atomer på den venstre side, så S atomerne afstemmes ved at skrive:
2 FeS2  +  O2    →  Fe2O3  +  4 SO2.

Nu er alting afstemt, med undtagelse af O. Der er nu 2 O atomer på venstre side og 11 O atomer på højre side af reaktionspilen. For at få 11 O atomer til venstre, skriv:
2 FeS2  +  5,5 O2   →  Fe2O3  +  4 SO2

Dette afbalancerer begge sider af reaktionspilen, bortset fra at koefficienterne skal være hele tal (se punkt f). For at opfylde punkt f, multiplicer da alle koefficienter på højre og venstre side af reaktionspilen med 2. Dette vil bringe antallet af O2 molekyler op på et helt tal:

Derfor er løsningen: 4 FeS2  +  11 O2   →  2 Fe2O3  +  8 SO2

Prøv at se om ikke du kan løse din egen ligning ved brug af retningslinjerne nævnt. Start med først at skrive denne kemiske ligning og afstem herefter:

C2H2OH + O2 →  CO2 + H2O

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Afstemning af reaktionsskema

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.