Dansk

AKUT!! Nogen der kan hjælpe?

07. juni 2017 af Gymerlort1 - Niveau: 9. klasse

Er er en der ved noget om Dan Turells skrivestil? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juni 2017 af Piksalat

"Vangede billeder" var først skrevet som digte, men efterfølgende sat sammen til denne bog. Dan Turéll gør brug af talesprog, delvist fordi hele bogen er sammensat af digte, og i digte bliver der ofte brugt talesprog. Hans skrivestil er poetisk, fordi digte tit har gentagende indledende ord, hvilket han også gør meget brug af, f.eks. er der et afsnit, hvor alle sætningerne starter med "og (..)" 
Der fremkommer ikke replikker og monologer, men hans skrivestil fremstår som noget der er skrevet direkte ned, uden redigering. Han bruger meget gentagelser når han skal forklare om personerne. Der optræder stilfigurer i form af gentagelser og indforståethed. Han bruger ofte gentagelser, hver gang han skriver om en person, hvor de første ord fremkommer som gentagelse, f.eks. "min mor var fra Nørrebro" i hvert afsnit der omhandler hende og "vores forældre" (side 66 og 71). 
I bogen indgår også billeder af tatoveringer, landkort, byvåben, sange om Vangede, fotos og citater fra indbyggere i Vangede. 

”Vangede var et rabarber-kvarter – et sted, hvor der var sprittere, slagsmål, automatbræk (…)” (side 7, linje 6). Dan Turéll gør i dette citat meget brug af minus-ord, der får læserens opfattelse af Vangede til at virke frastødende, hvilket er et virkemiddel som han gør brug af flere gange igennem hele bogen. Kontrasten mellem Gentofte og Vangede fremgår også tydeligt i hans beskrivelser. Efterhånden som vi læser videre, bliver vi præsenteret for nogle flere aspekter af byen, og bliver opmærksomme på Dan Turélls stærke tilhørsforhold til Vangede. Til sidst virker det hele mere posititvt. 


Skriv et svar til: AKUT!! Nogen der kan hjælpe?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.