Fysik

Halveringstid, Uran-238 og Radon-222.

19. oktober 2017 af Blithe - Niveau: 9. klasse

Hvorfor har uran en halveringstid på 3,8 døgn, og radon en halveringstid på 4.500.000.000 år? Og hvordan finder man ud af at det er den halveringstid de har? Altså hvordan beviser man det?


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. oktober 2017 af Eksperimentalfysikeren

Du har byttet om på tallene. Det er radon, der har den korte halveringstid.

Om beviser: Man kan ikke bevise noget i fysik eller andre aturvidenskaber på samme måde som i matematik. Man kan opstille nogle love, som beskriver det, man ser, men man kan ikke bevise, at det altid vil være sådan. De love, man opstiller, er de bedste beskrivelser at, hvad man observerer, og da man har mange observationer, regner man med, at det nok ikke er helt forkert.

Man har observeret, at ved radioaktive processer omdannes en bestemt brøkdel af en given stofmængde i løbet af en bestemt tid: dm1 = k*ms, hvor dm er den omdannede mængde, k er en konstant og ms er startmænden. Tilbage er ms-dm1. Går der nu den samme tid har man dm2 = k*(ms-dm1) = k*(ms-k*ms) = k*ms*(1-k). Tilbage er der nu ms - dm1 - dm2 = ms - k*ms - k*(1-k)*ms = ms*(1-k-k*(1-k)) = ms*(1-k)2. Man kan vælge tidsrummene frit, blot de er lige lange. k afhænger af, hvor langt et tidsrum, man har valgt, og hvilken proces, der er tale om. Man vælger ofte et tidsrum, der svarer til k=½. Denne tid kaldes halveringstiden.

Dette passer med, hvad man måler, hvis man måler på stoffer som radon, hvor henfaldet sker så hurtigt, at man kan måle på flere halveringstider. For uran 238 kan man ikke måle i en hel halveringstid. Der må man i stedet måle, hvor meget stof, der omdannes i løbet af en passende lang periode, og så regne sig frem til halveringstiden.


Skriv et svar til: Halveringstid, Uran-238 og Radon-222.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.