Historie

Har brug for hjælp til at forstå tekstens hovedsynspunkter

13. november 2017 af HFNU (Slettet) - Niveau: B-niveau

Så jeg skal skrive hvilke negative og positive sider der har været ved den europæiske imperalisme ved at stille 3 teksters synspunkter op for hinanden.

Denne her tekst forstår jeg ikke rigtig. Hvad er synspunkterne her....jeg har læst teksten 3 gange.

17. Den britiske diplomat Robert Cooper, 2002 

Hvis præmoderne slyngelstater bliver en større fare, end etablerede stater kan tolerere, er det muligt at forestille sig en defensiv imperialisme, (...) (eftersom) den mest logiske måde at behandle kaos på, den tidligere mest brugte, er kolonisering. (...) I dag er ingen kolonimagter villige til at påtage sig opgaven, skønt mulighederne, måske tilmed behovet for kolonisering, er lige så stort som på noget tidspunkt i 1800-tallet. (...) Alle betingelser for imperialisme er til stede, men både udbuddet og efterspørgslen efter imperialisme er svundet ind. Og alligevel har de svage stadig behov for de stærke, og de stærke har behov for en velordnet verden. En verden, hvor de effektive og godt regerede eksporterer stabilitet og frihed, og som er åben for investeringer og vækst – alt dette synes særdeles ønskværdigt.

 Hvad menes der med præmoderne slyngelstater, ved godt at præ betyder "tidligere"/før ,men er ikke helt med på hvad der hentydes til.

Hvad menes der med defensiv imperalisme???

Jeg kan ikke rigtig komme frem til hvad det er han mener, er det at  der er brug "imperalismen" i dag? fordi der er behov for stærke kolonimagter, de kan give "frihed og stabilitet" . ? 

Hvad menes der med åben for inversteringer og vækst?

Jeg håber der er nogle der bare kan hjælpe mig med et par af mine spørgsmål eller hvad hovedsynspunktet er i denne tekst?


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. november 2017 af Mathian

Præmoderne, eller før-moderne stater, med andre ord umoderne eller tilbagestående stater.  Tilbagestående i en teknologisk og økonomisk forstand, dvs. de er ikke med andre lande, når det kommer til teknologisk udvikling. Man kan tale om primitive samfund. 

Defensiv imperialisme, betyder at kolonialisere andre stater af hensyn til egen sikkerhed. Dvs. Hvis du er en trussel, så erobrer jeg dig, for at garantere mit folks eget sikkerhed.  Og han mener de stærke magter også kan garantere verdenen stabilitet og fred. Dvs. skabe en orden, hvor der ikke er militæriske trussler, men hvor der derimod hersker harmoni og orden. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. november 2017 af Mathian

Positive sider siger sig selv. Ifølge forfatteren kan imperialisme være en nødvendig og god ting, fordi den kan være med til at fjerne militæriske trusler, skabe økonomisk vækst, eller udvikling, og bidrage til at skabe stabilitet og fred i verdenen. 


Svar #3
13. november 2017 af HFNU (Slettet)

Ej jeg takker mange mange gange...


Svar #4
13. november 2017 af HFNU (Slettet)

Vil du hjælpe mig med det sidste. Hvad betyder det med at der står en : verden som er åben for "inversteringer og vækst" .... hvad er det der menes helt?


Brugbart svar (0)

Svar #5
14. november 2017 af Mathian

Betyder at man skal være åben overfor økonomisk samarbejde, udvikling og handel. 


Svar #6
14. november 2017 af HFNU (Slettet)

Mange 1000 tak for hjælp


Skriv et svar til: Har brug for hjælp til at forstå tekstens hovedsynspunkter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.