Historie

Tro og videnskab? Kan de forenes?

23. januar 2018 af Mathian - Niveau: A-niveau


Brugbart svar (1)

Svar #1
23. januar 2018 af Skaljeglavedinelektier

Det kan de tilsyneladende godt - der er i hvert fald mange videnskabsmænd, der er troende. Personligt synes jeg ikke, at der findes et overbevisende fysisk eller filosofisk bevis for en guddommelig eksistens. 

De to kan nok godt eksistere side om side, men de kan nok aldrig forenes. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
23. januar 2018 af mathon

De har hver deres gyldighedsområde uafhængigt af hinanden.


Brugbart svar (1)

Svar #3
23. januar 2018 af Smut1

Jeg ville sige, at de er uafhængige af hinanden, men godt kan forenes :


Svar #4
23. januar 2018 af Mathian

Tak for svar. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
23. januar 2018 af Historiedansk (Slettet)

Studiet af universets tilblivelse, hang sammen med studiet af biblen. Det blev først fysik efter man opstillede strenge kriterier for erfaring, tænkning og observation, men det holdte ikke længe, og nu går de under et andet navn, fordi de er for stolte til at sidde ved siden af teologerne. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
24. januar 2018 af Skaljeglavedinelektier

#5 hvad mener du med "...men det holdte ikke længe, og nu går de under et andet navn, fordi de er for stolte til at sidde ved siden af teologerne." 


Brugbart svar (0)

Svar #7
24. januar 2018 af Historiedansk (Slettet)

At store dele af fysikken idag baserer sig på fænomener, man ikke sanseligt kan erfare. 


Brugbart svar (0)

Svar #8
24. januar 2018 af Historiedansk (Slettet)

Det andet var bare ren provo. 


Brugbart svar (0)

Svar #9
24. januar 2018 af Smut1

#7 Jeg har lige indset at ordet ”tro” kan forstås på to måder: Som en religiøs overbevisning og som en subjektiv mening eller formodning om, hvordan noget forholder sig. Der findes visse kriterier for, hvornår noget er religiøst. (#3 refererer til  religiøs overbevisning)


Brugbart svar (0)

Svar #10
24. januar 2018 af Historiedansk (Slettet)

Hmm, hvad definerer du som en religiøs overbevisning? Hvornår bliver noget en religiøs overbevisning, og hvornår bevarer den statussen som en subjektiv mening? 

I min optik, kan en religiøs overbevisning være en subjektiv mening, at noget er subjektivt siger ikke noget om selve ideen, men refererer i virkeligheden til at viden er menneskeligt konstruereret og derved lige-gyldigt. Vi begynder at bevæge os ind i religionens sfære, når vi hævder noget eksisterer, uden at kunne verificere det igennem sanserne. Så bliver viden tro i min optik. Meget af fysikken er baseret på ren tro, sofistikeret tro. 


Brugbart svar (0)

Svar #11
24. januar 2018 af Smut1

Hmm, hvad definerer du som en religiøs overbevisning?

Ninian Smarts model er vist en lidt udvidet model af, hvilke krav der er til en religion, men den har fat i nogle gode pointer: Uden det mytiske (fortællingerne), det rituelle (handlingerne) og det dogmatiske (læren og trossætningerne), er der ingen religion. 

https://religion.systime.dk/index.php?id=467#c893


Brugbart svar (0)

Svar #12
24. januar 2018 af AngelOneOne

#10 - Jeg vil ikke sige at fysikken har noget som helst med religiøs tænkning at gøre. Rigtigt, er der en masse antagelser der ikke umiddelbart er direkte iagttagbare, men de kan eftervises med matematiske beviser, som også har vist sig at virke i andre bedre iagttagbare tilfælde. Fysikken er baseret på antagelser, hypoteser og teorier, der matematisk kan bevises ud fra den nuværende viden om naturens love, love der igen og igen er bevist at holde, selvom der har være utallige mere eller mindre spidsfindige forsøg på at modbevise dem.

Tag f.eks. Keplers tre love. De virker og passer (med iddragelse af Newtons love), til planeterne i Solsystemets bevægelse omkring Solen. På grund af at det er bevist at dette passer for Solsystemets planeter, kan det også direkte overføres til planetsystemer om andre stjerner. Det kan ikke bevises at det forholder sig sådan, men de matematiske beviser sandsynligør at det forholder sig sådan, uover enhver tvivl, selvom man ikke direkte kan iagttage og bevise at det også forholder sig sådan om alle andre objekter i kredsløb.

Modsat religion, hvor formodninger og antagelser, ikke har nogen grund i nogle beviser, men udelukkende er skabt af mennesket. Der er mig bekendt ikke nogle religioner der kan fremkomme med faste og ufravigelige beviser for, at netop deres overbevisning er rigtig.

Man skal også huske på, at i naturvidenskab kontra religion, forholder det sig sådan, at en hypotese (altså en formodning) aldrig kan blive til en teori, før den er blevet bevist at holde igen og igen og igen. Den naturvidenskabelige metode går netop ud på, ikke at bevise en hypotese eller en teori, men at modbevise den. Når den er modbevist, falder den.

I religion, kan du komme med alverdens beviser for at noget ikke er rigtigt, men det vil aldrig blive godtaget som sandhed af religionens tilhængere, fordi de er overbeviste om at deres sandhed, er den eneste sandhed og alt andet er løgn og latin, eller for at bruge nogle populære ord for tiden, det er "fake news".

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (0)

Svar #13
24. januar 2018 af Historiedansk (Slettet)

Jeg siger ikke at fysik kan sammenlignes med kristendommen, og derved er religiøs tænkning, men at de beror på samme tankeform, i den forstand, de begge hviler på spekulation, og ikke direkte verificerbare sansbare sandheder. 

Matematiske beviser er jo hele ikke uden problemer.  Der findes matematiske sammenhænge ude i naturen, men om naturen er matematisk, og derved alt hvad der bevises matematisk, er derfor ude i naturen, er noget vrøvl. 

Fysik er ikke en romantisk historie, der har haft en lige linje fra Gallileo til Einstein, tværtimod, meget af hvad newton kom frem til, var ikke fysik i Einsteins optik. 


Brugbart svar (0)

Svar #14
24. januar 2018 af Historiedansk (Slettet)

Ja, religiøse aner ikke noget om logik, argumentationsteori, teoridannelse, eller noget som helst. De opholder sig ikke ved andet end myter, irrationelle ritualer, og historier der ingen grundlag har i virkeligheden. De gudtroende har ikke noget at bidrage med. Lige bortset fra gudtroende grundlagde hvad der opfattes som toppen af universiteter; Oxford, Cambridge,  og persiske/arabiske grundlagde meget af moderne naturvidenskaben.

Hvad jeg mente med stoltheden. 


Brugbart svar (0)

Svar #15
24. januar 2018 af AngelOneOne

Nu er det vendt lidt på hovedet. Man opstiller ikke noget matematisk og så går ud i naturen og finder noget der passer. Man gør det omvendte. Man observerer noget, opstiller nogle hypoteser og kommer med forudsigelser. Hvis forudsigelserne stemmer overens med observationer, formulere man en teori. Hvis denne teori på noget som helst tidspunkt modbevises, falder teorien, bare fordi han tog fejl i den ting.

Hvad Einstein mente eller ikke mente, er i denne sammenhæng urelevant. Ikke desto mindre holder Newtons love den dag i dag, uanset hvad Einstein mente om hans arbejde. Einstein selv, har taget fejl i ting som han mente (tyngdebølger f.eks. som han forudsage eksistensen af, men samtidig forudsagde at vi aldrig ville kunne bevise eksistensen af - Og de er jo bevist), men det betyder ikke at den almene relativitetsteori og den specielle relativitetsteori pludselig ikke passer.

Einstein gav udtryk for nogle meninger og holdninger, men når meninger og holdninger ikke kan underbygges med beviser, så er det præcis det... Meninger og holdninger.

Religion er i ordets forstand, tro. Tro på at nogle antagelser er rigtige. De er ikke beviste. Der er ikke nogle fysiske ting som forklarer at overbevisningerne er rigtige. Tro bygger udelukkende på overbevisninger og ikke fysiske (og her mener jeg ikke videnskaben fysik) manifestationer af det ene eller det andet.

Fysik, eller naturvidenskab i det hele taget, er konstateringer af sammenhænge (matematiske eller andre) ud fra iagttagelser og forsøg. De er dermed (til en vis grad) sanselige. Du kan se, lugte, mærke, måle og/eller beregne dem. Du kan se planeterne bevæger sig. Du kan se at de følger de forudsagte og forudberegnede baner. Du kan fysisk se, at Kepler og Newton havde ret.

Religion (tro) er antagelser og overbevisninger, uden nogen form for håndgribelige beviser eller iagttagelser.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Tro og videnskab? Kan de forenes?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.