Computere i undervisningen - spørgsmål, hjælp!

"Hvad mener I" - med stort i.

Når du siger "undervisning", mener du så uanset hvilket uddannelsesniveau eller fag/kurser/moduler der er tale om?

Det er udmærket at lære at benytte computere som hjælpemiddel. Det må bare ikke føre til, at man kun kan arbejde, hvis man har en computer. F.eks. er det en god idé at lære blidskrift og hvordan man skriver en tekst ind, men man skal huske at holde sin håndskrift ved lige, så man ikke kommer i problemer den dag, hvor man ikke har computeren ved hånden. Man tager f.eks. ikke computeren med på diskotek, men man kan godt have brug for at skrive noget ned, f.eks. adressen på et nyt bekendtskab.

Til matematik er der en del hjælpeprogrammer, som er meget nyttige. Det er godt at lære dem at kende, men man bør også vide, hvad de gør. Et eksempel: Der er programmer, der kan løse flere ligninger med lige så mange variable. Det viser sig dog, at i visse tilfælde kommer de ud med dårlige resultater. Hvis man kender de teknikker, der benyttes i programmerne, kan man gennemskue, hvorfor et givet ligningssystem giver mærkelige resultater, og i en del tilfælde skrive ligningssystemerne om, så der kommer bedre resultater. Et simpelt eksempel på et sådant lignngssystem er 3x+4y=25 og 2,999x+4,002y=24,999. Tegner man det op på papir, kan man se, at de to linier næsten følges ad, så det er svært at se, hvor skæringspunktet er. Programmet får også problemer og afrundingsfejl i beregningerne kan give anlednig til et ubrugeligt resultat. I eksemplet her kan man se, at hvis man trækker den ene ligning fra den anden og derefter ganger med 1000, får man en ligning, der sammen med den første ligning er nem at regne på.

Computere er udmærkde hjælpemidler, men man skal ikke regne med, at de kan løse alle problemer, så man skal også lære at klare sig uden og at gennemskue, hvornår computeren giver dårlig hjælp. Og så skal man iøvrigt tænke på, om den opgave, man skal have løst, kan løses hurtigere ved gammeldags teknik. Tidligere lærte japanske skolebørn at regne på kugleramme. De kunne tælle en købmandsreging sammen hurtigere på kuglerammen, end man kan gøre det med en lommeregner, fordi man hurtigere kan få tallene ind på kuglerammen end på lommeregneren.

Personligt tror jeg ikke, at brug af computer i undervisningen gør nogen af os dygtigere i et fagområde. Den overvældende mængde af information, der er tilgængelig, er ikke mere værdifuld end vor egen evne til at udvælge, hvad vi, i kraft af vor sunde fornuft, finder velegnet i en arbejdsproces. Styrken ligger alene i computerens overlegne hastighed. De sociale relationer mennesker knytter til hinanden, og her tænkes naturligvis på ikke-teknologiske relationer, er en meget stor del af en udbytterig intellektuel udvikling.
De såkaldte sociale medier har formået at ødelægge vor normale omgang med hinanden og spreder ligegyldig vås om ingenting. Nu skal livet så også bestå af andet end forelæsninger i auditorierne, men der er nok ingen tvivl om, at studenter i dag står vidensmæssigt, hvad kultur, historie, .. angår, tilbage i forhold til, hvad der for årtier tilbage var dannelsesidealet som folkeskolen og gymnasierne udklækkede. Vi ser, at mange unge som ældre faktisk er bekymrede for den digitale overstrømning overalt, hvor vi færdes.