Andre fag

At skifte gymnasium

21. marts 2018 af singemay - Niveau: A-niveau

Hej allesammen.

Jeg står i den situation at jeg gerne vil skifte gymnasium. Jeg går i 1.g. og ønsker at skifte efter sommerferien. Er der nogle der har et par gode råd, og nogle som ved om det er besværligt?

På forhånd tak for hjælpen :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. marts 2018 af sofie0654 (Slettet)

Du skal overveje hvad der oprigtigt og grundlæggende er grund til at du vil skifte. Er det fag? det sociale? niveauet eller andet?

Derudover skal du have i baghovedet at den klasse du kommer ind i efter sommerferien enten allerede kender  hinanden (hvis du vil ind i en 2.g klasse i samme gymnasieform) eller at du kommer til et helt nyt gymnasie (eks. skift fra STX --> HHX eller omvendt) og at stereotyper om folkene på disse gymnasier ofte passer.

Jeg går eks. på HHX på 3.g og skiftede linje efter 1. halve år i 1.g og jeg ville ønske at jeg skiftede til STX i stedet for at blive på HHX, da fagene på STX bedre passer til mine interesser og mine karriere ønsker. 


Svar #2
21. marts 2018 af singemay

Det er det sociale. Jeg går i en klasse, hvor jeg slet ikke passer ind! Allerede inden jeg startede i klassen kendte næsten hele klassen hinanden, og kom fra samme vennegruppe. Og er derfor allesammen meget tætte nu, hvilket også er forståeligt. De er meget anderledes fra mig selv. Og jeg kan bestemt ikke se mig selv i denne klasse på længere sigt. Jeg er meget åben, og har virkelig forsøgt siden start. Men må bare nu erkende, at jeg ikke rigtigt kan få det til at fungere. Jeg har bestemt haft i tankerne, at det ikke er en selfølge, at den klasse man kan komme ind i, er åben eller ikke har grupper. Den risiko er jeg villig til at tage.


Skriv et svar til: At skifte gymnasium

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.