Det postfaktuelle samfund

Dit emne, dit valg, din hovedpine....

Der er utroligt meget materiale online vedr. medicinsk cannabis.

Hvis du spørger fagfolk, f.eks. læger eller farmaceuter, vil de påpege, at cannabis ikke har den fornødne dokumentation vi normalt afkræver for at definere noget som "medicin".

"Fakta" indenfor videnskab kan være en svær størrelse, men når det gælder medicin har vi nogle meget strenge og specifikke krav om lodtrækningsforsøg med (mange) mennesker, der skal dokumentere effekt og sikkerhed. I følge lovgivningen må man ikke anprise produkter som medicin, uden man har denne dokumentation. Dette er et krav af forskellige grunde; først og fremmest fordi vi igennem nyere historie har oplevet alvorlige tragedier, som følge af utilstrækkelig testet medicin. En anden årsag er, at læger og andre sundhedsprofessionelle skal kunne rådgive klart og præcist om dosis, eventuelle bivirkninger og kende medicinens karakteristika. En trejde årsag til kravene om dokumentation handler om, at vi ikke ønsker såkaldte kvaksalvere. Altså personer/virksomheder der ernærer sig ved salg af udokumenterede produkter, og på den måde udnytter potentielt meget syge, desperate mennesker. 

Cannabis har i den nærmeste fortid vundet stor opbakning fra et stadigt voksende antal mennesker, nuværende eller tidligere patienter samt disses pårørende. Det har det, fordi disse mennesker har oplevet at cannabisprodukter har haft effekt, enten lindrende eller helbredende, på deres sygdom eller symptomer. Hvor få mennesker vil beklage den enkeltes bedring i deres sygdom, ved fagkundskaben at individuelle oplevelser, såkaldte anekdoter, ikke kan bruges videnskabeligt eller overføres til andre personer. Sygdomme, selv alvorlige, går oftest over af sig selv, ligesom placeboeffekten antageligvis må spille en vis rolle. 

Dertil kommer, at erfaringsudvekslingen ofte sker mellem mennesker, f.eks. på sociale medier, hvorfor man må forvente en betydelig selektionsbias. Altså, at individer der har en oplevelse af at cannabis har haft en effekt, også er dem, der mest engageret og overbevisende fortæller om deres oplevelser, og anbefaler cannabis til andre. De, der ikke oplevede effekt af cannabis vil nok være mindre tilbøjelige til at lytte - ligesom syge mennesker i deres optimisme og søgen efter hjælp, vil have en tendens til at lytte mere til positive historier om cannabis end negative.

Læg dertil et ofte lemfeldigt forhold til videnskabelig litteratur, der ofte dyrkes på netop sociale medier eller på hjemmesider, der sælger eller rådgiver om cannabis til medicinsk brug. Indrømmet, sundhedsvidenskabelig faglitteratur er svært tilgængeligt. Langt de fleste studier vedr. cannabis til medicinsk brug er små (få personer), er ikke lodtræknings- eller interventionsforsøg (afgørende for at undgå ovenstående bias) eller er slet og ret prækliniske forsøg (dvs. forsøg med dyr eller celler, der aldrig kan bruges til at konkludere effekt i mennesker).

Alligevel har man politisk fået vedtaget den nu igangværende forsøgsordning med medicinsk cannabis, med stor modstand fra f.eks. praktiserende læger. Én principiel anke fra fagfolk er, at man ikke bør fravige vores skrappe krav til dokumentation og sikkerhed, bygget på årtiers erfaringer, fordi en folkestemning pludselig mener at cannabis har medicinsk potentiale. Mange argumenterer for, at politikerne i stedet burde have vedtaget en egentlig legalisering af cannabis, hvorved lægens og sundhedssystemets indblanding ville have været undgået. På den måde ville cannabis (virksomt eller ej) kunne benyttes af mennesker på linje med kostomlægning, meditation, yoga o.lign, som folk fra tid til anden også hævder kan kurere alskins dårligdomme. 

Såfremt det ikke var klart i det ovenstående, vil jeg mene at det "postfaktuelle" ligger i den erfaringsudveksling og deraf afledt "fakta" der udveksles mellem mennesker, f.eks. på sociale medier. 

Jeg ved ikke helt om jeg er enig med #2 konklusion, selvom jeg synes indlægget er fyldt med fornuftige betragtninger.  Det postfaktuelle samfund indenfor sociologien refererer til et samfund, hvor videnskaben har mistet autoritet som den enegyldige "reference" til forståelsen af virkeligheden.  Videnskaben opfattes ikke længere som objektiv, men derimod som en (magt)konstrueret viden, som (næsten) er ligeså gyldig og kvalificieret som andre typer af viden om de emner videnskaben nu behandler.  Borgerne i det postfaktuelle samfund tager ikke mod viden fordi den stemmer overens med virkeligheden, tværtimod tager Borgerne mod den viden som tjener deres interesser og meninger, og kan styrke det verdensbillede som de nu render rundt med. I forhold til dit emne, vil jeg skyde på at du skal lægge vægt på forholdet mellem den institutionaliseret medicinvidenskab og den alternative, altså cannabis.  Betragt dem som to verdensbilleder som kæmper internt om at få retten til at repræsentere den mest kvalificeret løsning på lindringen af kræft osv. 

Vil blot tilføje at jeg er meget enig med #3, og at min egen afslutning var en smule kortfattet idet min nattevagt var ved at være slut :)

En nuancering til indlægget er, at videnskab ikke nødvendigvis er en urokkelig sandhed, men bygger på falcificérbare hypoteser. Er det ikke muligt at afvise en hypotese efter gentagne, kvalificerede forsøg, anser vi det for stadigt mere sandsynligt at hypotesen er sand. Som #3 siger, har videnskaben nok (i hvert fald i visse domæner) tabt autoritet, så befolkningen ikke længere lytter i samme grad til f.eks. sundhedsstyrelsen, lægemiddelstyrelsen og de videnskabelige selskaber. 

Situationen kompliceres af, at den enkelte jo netop kan have en oplevet virkelighed af, at cannabis har virket mod netop deres lidelse. Personlige oplevelser er meget effektfulde. Mon ikke også mediernes dækning af videnskaben (der lader meget tilbage at ønske) birager til denne situation: Medierne lever i høj grad af sensationsbårne historier, hvorfor de har en tendens til at overdrive konklusionerne af div. studier. Det giver et misvisende billede af den videnskabelige proces, og mange mennesker "står af" fordi de oplever at hvad der er fakta den ene dag, modbevises den anden. I denne proces, hvor videnskaben alligevel ikke "kan blive enige om fakta" er det nok naturligt at give egen oplevelse (og holdning) endnu større vægt. I den situation ligger det ligefor, kun at søge holdninger og oplevelser, der bekræfter ens egen holdning.

I forlængelse af #4 vil jeg også mene at cannabis-bevægelsen har fået fornyet energi af de mange tilfælde hvor medicin-videnskaben rent faktisk har taget fejl; indenfor en række forsøg med kræft, og udnyttet lægernes stædighed og manglende åbenhed om f.eks. vaccinernes konsekvenser,  og generelt deres interne implicitte beskyttelses-politik overfor hinanden til at vise medicinvidenskaben som en magtvidenskab, altså som noget der i virkeligheden tjener de store medicin-industriers interesser, og ikke borgernes.  Med andre ord, vil jeg skyde på, at mange tilhængere af cannabis generelt har den opfattelse af medicin-videnskaben, som noget der  ikke er primært og udelukkende for borgernes interesser og helbred, men også bliver styret af de store medicin-industriers profit-interesser.