Dansk ejefald

Ejefald, som er endelsen på navne- og stedord, har til formål at udtrykke et ejerskab. Der gælder basalt set disse to regler for ejefald på dansk, som er gode at kende:

1) Hvis et navne- eller stedord ikke slutter på -s

Peters hus
Københavns Rådhus
Ude i havens bed

Som det ses i eksemplerne ovenfor, tilføjes der i denne situation blot et -s.

2) Hvis et navne- eller stedord slutter på -s.

Rasmus' hus
Barbados' dyreliv
Horsens' eget byliv er fantastisk

3)Se denne video 

https://www.studieportalen.dk/Video/Ejefaldgenitiv-102.aspx

Læs f.eks

http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/genitiv-ejefald

Ejefald (dansk: genitiv) er den eneste kasus man har i danske navneord. En kasus er en bøjet form af et navneord. Denne form viser at nogen eller noget tilhører nogen eller noget.  Ordet "tilhører" skal her tages i en meget bred betydning.

På dansk danner man genitiv af navneord ved at tilføje et "s". Aldrig noget med apostrof + s. Det er kun på engelsk. Man ser af og til skilte med f.eks. "JOHN'S AUTOVÆRKSTED". Det er ikke spor smart men bare forkert.

Hvis navnordet ender på en hvislelyd, dvs. s-z-x-,  tilføjer man kun en apostrof.

Eks. Normal genitiv:  "Peters cykel"  - Min brors kæreste  -  Sangens melodi  -  byens grundlæggelse"

        Efter hvislelyd: "Horsens' borgmester"  -  sex' betydning for sundheden  -  Sibelius' 3.symfoni - Jens'              kone. I en sådan genitiv bør men udtale s'et som es; altså som "Jenses kone"

Hvis en forkortelse ikke ender med et punktum, tilføjer man apostrof + s.

Eks. USA's præsident  -  NATO's generalsekretær, men "en cand.mag.s årlige indkomst"