Dansk

Hvad hvis jeg får -3?

02. maj 2018 af sarah2002 - Niveau: 9. klasse
Hej allesammen,

Jeg har i dag haft skriftlig fremstilling, og er sindsyg bekymret for, at jeg får -3, da jeg ikke har angivet kilder, hvor der i opgaven stod, at man skulle søge, og det havde jeg slet ikke gjort, alt jeg skrev var min egen viden, og nu er jeg bange for, at censor kommer til at være sur, og giver mig -3. Hvad skal jeg gøre? Er det overhovedet noget de kigger på?

Her er min stil, hvis nogle skulle være interesserede:

4. Noget at kæmpe for?

Mennesker har altid haft noget at kæmpe for. Der var Martin Luther King Jr, som kæmpede for de sortes rettigheder i USA, så var der Nelson Mandela, som kæmpede for at sorte og hvide i Sydafrika kunne slutte fred, og der var også så mange andre, som har gjort en stor forskel, som vi bemærker i dag, men folk er begyndt på, at være fuldstændig ligeglade med det, som de mennesker har opnået. Det der er begyndt at betyde noget, er sådan nogle ligegyldige ting, som hvor mange likes man har fået på sit profilbillede.

Jeg vil gerne kunne sige, at jeg ikke går op i sådan noget, men det gør jeg desværre. Antallet af likes er en definition af, hvor populær man er, men noget af det der er så mærkeligt, er at man ikke får noget ud af de likes. Det burde jo være fuldstændig ligemeget, om man har fået tyve eller to hundrede likes. Man får ikke en præmie fra Facebook, for hvert like man får, og der er heller ikke krav om, at man skal have et eller andet antal likes for overhovedet at være på Facebook. Der er slet ikke noget socialt medie, der skaber krav om at man skal være online, og lægge billeder op. Det er menneskene selv, mest teenagere som ikke har fundet sig selv endnu, og bliver nødt til at have en eller anden form for definition af sig selv, og det finder de i likes. Det der i hvert fald irriterer mig, er når folk skriver ting i stil af “ej, hvor ser du godt ud”, og så kan der komme et svar “du ser bedre ud”, og det bliver til en hel diskussion, som man aldrig nogensinde ville have haft, hvis man bare så hinanden i virkeligheden. De fleste nu til dags, komplimenterer ikke engang hinanden. Når jeg ser, at nogen har fået noget nyt, spørger jeg altid ind til det, og siger at det ser godt ud, selv hvis jeg ikke synes det, men det giver sådan en god følelse, at der er nogen der lægger mærke til en, og det burde vi blive bedre til.

Det at have noget at kæmpe for, tror jeg virkelig giver en god følelse i kroppen. At have noget, som man stræber efter, noget som man vil gennemføre, måske har man en plan over ting man gerne vil opnå, det må være så fedt, og jeg håber, at jeg en dag finder, noget jeg kan kæmpe for. På et tidspunkt havde jeg virkelig svært ved at stå op, fordi jeg simpelthen ikke gad. Hvis man har noget at kæmpe for, tror jeg virkelig giver lysten, og jeg tror også, at det på en eller anden måde hjalp mig, et eller andet sted har jeg også noget at kæmpe for, jeg skal bare finde ud af, hvad det er.

Jeg tror virkelig at det giver noget, at kæmpe sammen med andre, altså at have det samme mål som andre. Nu er jeg ikke så meget for gruppearbejde, for jeg kan allerbedst lide at gøre tingene på min egen måde, for så ved jeg, at jeg har styr på det, men jeg kan sagtens se, at det kan være en fordel at kæmpe for det samme sammen med andre. Martin Luther King Jr ville nok ikke blive så berømt, hvis der ikke var så mange andre der kæmpede for samme formål. Folk ville jo begynde at grine af ham, og synes at han var skør, som der nok også var nogen der gjorde, men der var også så mange mennesker bag ham, at han nok bare var ligeglad, og kunne se at det var rigtigt, det han gjorde. Når man er flere, har man mange flere ideer, og man har jo en anden tankegang, det er ikke særlig tit, at man lige tænker på det samme.

Engang havde man vigtigere ting at kæmpe for, end man har i dag. I dag tæller de små ting slet ikke, i hvert fald ikke overordnet. I dag skal man vide, hvem man er, for at kunne kæmpe for noget, og det tæller slet ikke, hvis man hjælper en ældre person over vejen, eller donerer et beløb til sultne børn i Afrika. Der er så mange som slet ikke har råd til et hus, som bor på gaden, og som ikke kan få et job, hvorfor hjælper man ikke dem? Der er så mange rige personer som ikke ville få en økonomisk krise, hvis de gav lidt af sin formue væk. Det ville være så fedt, hvis vi levede i en verden, hvor vi alle havde lige meget, og hvor ingen manglede noget.

Engang manglede man jo en masse ting, kvinder havde ikke stemmeret, arbejdsvilkårene var dårlige og alle hvide havde et problem med de sorte, mens de sorte havde et problem med de hvide. Derfor opstår det her problem med, at man kæmper for de her lidt ligegyldige ting, man har oplevet, så meget modgang en gang, at det nu ikke betyder meget, om der er børn i Afrika, der er ved at dø af sult. Det er enten for svært at hjælpe andre, eller så gider man ikke, men det er faktisk slet ikke svært at hjælpe, nogle gange er det allerede stor hjælp, hvis man bare spørger om der er noget galt. Folk er begyndt på at gå i de her små bobler, hvor de bare er ligeglade med alt og alle. Vi behøves ikke alle sammen at være bedste venner, men vi kunne jo være søde mod hinanden, og respekterede hinandens forskelle, og det kunne jo være noget, som vi skulle kæmpe for i dag.

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. maj 2018 af Fatima2904

Jeg har også haft eksamen i dansk skriftlig, og har præcis skrevet om det du har skrevet:) 

Jeg tror ikke at du ville få -3 men måske en karakter laver... Held og lykke :)


Brugbart svar (0)

Svar #2
02. maj 2018 af guuoo2

Jeg tror ikke at du ville få -3 men måske en karakter laver... Held og lykke :)

-3 er den laveste karakter what so ever!


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. maj 2018 af jasmina9011

Men hvis man dumper, kan man så ikke komme ind på den ungdomsuddannelse man har søgt ind på?


Brugbart svar (0)

Svar #4
02. maj 2018 af jasmina9011

Jeg glemte også at angive de kilder jeg havde fundet, valgte herimod 2'eren. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
02. maj 2018 af guuoo2

#3

Men hvis man dumper, kan man så ikke komme ind på den ungdomsuddannelse man har søgt ind på?

Så skal du bestå i 10. klasse.


Brugbart svar (0)

Svar #6
02. maj 2018 af jasmina9011

Men vi får jo at vide om hvor vidt vi er optaget her i næste uge? Og ens karakterer er først klar om 2 til 3 uger..


Brugbart svar (0)

Svar #7
02. maj 2018 af jasmina9011

#6

Men vi får jo at vide om hvor vidt vi er optaget her i næste uge? Og ens karakterer er først klar om 2 til 3 uger..

#5
#3

Men hvis man dumper, kan man så ikke komme ind på den ungdomsuddannelse man har søgt ind på?

Så skal du bestå i 10. klasse.


Brugbart svar (0)

Svar #8
02. maj 2018 af jasmina9011

Men er det ikke vigtigst at man har opfyldt de krav stilemnet stiller? Det trækker jo kun ned i karakterer hvis du fx har glemt at inddrage noget vigtigt og hvis layoutet heller ikke passer osv..


Brugbart svar (0)

Svar #9
02. maj 2018 af Fatima2904

Jeg ved godt at - 3 er den laveste karakter, men jeg mente at personen vil få en laverer karakter end det personen ville havde fået, hvis man havde husket at angive kilder.


Brugbart svar (0)

Svar #10
03. maj 2018 af Student02

- 3 får man kun hvis man ikke møder op til eksamen, eller bliver smidt ud :)

Du kan mindst få 00, men det er faktisk ret svært ikke at bestå, så skal man virkelig have fu**ed det op

Jeg tog nemlig også 2, dog skrev jeg om racisme


Brugbart svar (0)

Svar #11
04. maj 2018 af jasmina9011

#10

- 3 får man kun hvis man ikke møder op til eksamen, eller bliver smidt ud :)

Du kan mindst få 00, men det er faktisk ret svært ikke at bestå, så skal man virkelig have fu**ed det op

Jeg tog nemlig også 2, dog skrev jeg om racisme

Nåh! Men hvis man får 00, er det så sandt at man ikke kan komme videre? Men hvad nu hvis man fx i standtpunkt karakterer i skriftlige har fået 12 eller 10, og det har gået galt til skriftlige fremstilling og man uheldigvis får et 02 tal eller 00, så kan man jo sagtens komme videre. 


Skriv et svar til: Hvad hvis jeg får -3?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.