Forklaring til svaret

Jeg tager et enklere eksempel. I kontant undersøgte man postnord for forsinkelser. Postnord sagde man at 93% af almindelige forsendelser kom frem til tiden.  Konstant sendte 100 breve af sted fra forskellige privatadresser til andre privatadresser. Der kom 72 frem til tiden. 0-hypotesen er at 93% kom frem til tiden. Antal af breve der kommer frem til tiden følger en binomialfordeling med p=0,93 og n = 100. Man beregner så P{r≤72) Denne sandsynighed er langt under hvad man sætter som en rimelig grænse. Enten er så postnords opysninger ikke rigtig eller også har kontant valgt adsender og modtageradresser som ligger afsides eller meget fjernet fra hinanden

Når du har en hypotese, og vil teste den, kan du få alle mulige resultater.
Hvis hypotesen er rigtig, vil nogle resultater have så lav sandsynlighed, at man vil forkaste hypotesen, fordi de er "for usandsynlige", men de er altså mulige. Hvis man på den baggrund (sjældne tilfælde) forkaster hypotesen, begår man fejl af 1. art - man dømmer så at sige en uskyldig.

På den anden side kan hypotesen være forkert, men sandsynligheden for det observerede resultat falder inden for det acceptable sandsynlighedsniveau, så man accepterer. Derved begår man fejl af 2. art - frikender en skyldig.

Man har valgt at lade tvivlen komme den anklagede til gode, så risikoen for fejl af 1. art sættes typisk til 5%.

Ingen ved, om et udfald med lille sandsynlighed skyldes en sjælden tilfældighed eller, at hypotesen er forkert. 
Derfor kan en hypotesetest ALDRIG bevise en sammenhæng - kun underbygge en accept/forkastelse (tro/mistro).

Hvis du har spillet ludo, har du sikkert også erfaret, at man sommetider er heldig og sommetider er megauheldig, så man skal slå en masse, før man får en sekser.

Så det rigtige svar er nr. 2? 

At nul-hypotesen er forkert.

Nej - du ved ikke, om man har ramt en sjælden tilfældighed, eller hypotesen er forkert. 
Der er de to muligheder, men ingen ved, hvilken af dem der faktisk er den rigtige.