Opgave til eksamen - Vi har tabt mennesket i vores teknologiorgasm

Hvad mener I, at min opgave ligger til karaktermæssigt? 

Opgave 2: Menneskets udfordringer i en teknologisk tidsalder 

Over de seneste år er forventningerne og kravene til det moderne menneske blevet flere og flere i 
takt med teknologiens udvikling. Det forventes, at vi skal arbejde hurtigere og mere effektivt end 
nogensinde før. I dag er det fx blevet muligt at arbejde, så længe man har en smartphone og en 
tilstrækkelig internetadgang. Det er også blevet muligt at se en episode af sin yndlingsserie på 
Netflix samtidig med, at man besvarer fx arbejdsrelaterede mails. Konsekvensen af denne livsstil 
samt arbejdskultur har dog været, at en stor del af de arbejdende mennesker føler sig stressede. 
Lederne på arbejdspladsen er toneangivende aktører i forhold til, hvordan de ansatte trives og 
fungerer i deres arbejde. Spørgsmålet er, om de ønsker ansatte, der bukker under presset, fordi de 
mistrives. Et andet spørgsmål er, om vi har skabt en usund kultur, hvor menneskets behov og 
livsglæde tilsidesættes med det formål at skabe økonomiske og teknologiske resultater. 

Disse problematikker behandles i artiklen Vi har tabt mennesket i vores teknologiorgasme, som er 
et debatindlæg, der blev bragt i avisen Berlingske Business den 13. januar 2017. Artiklen er skrevet 
af Morten Albæk (f. 1975), som er stifter af Voluntas og adjungeret professor i filosofi ved Aalborg 
Universitet. I artiklen tager Albæk ikke udgangspunkt i en konkret begivenhed eller sag, men i en 
herskende tendens både i Danmark og i verden, nemlig det at teknologien har vundet indpas. I 
forlængelse af dette udtrykker Albæk sin holdning til den diskrepans, som han argumenterer for er 
mellem de øgede muligheder samt hastighed og det moderne menneskes evne til at leve livet, 
hvilket han beskriver som ”absurd”. Hovedsynspunktet i Albæks debatindlæg er, at menneskets 
eksistentielle vilkår er blevet forsømt som følge af det øgede fokus på teknologien og udviklingen 
af denne: ”Så før vi stikker af i et teknologiorgastisk fejlfokus, lyder min ydmyge opfordring, at vi 
simultant med den digitale transformation anerkender behovet for en eksistentiel 
transformation.” Herunder ligger hvad, der i bekræftelse af titlen, må siges at være Albæks mest 
centrale fokuspunkt: Når vi vægter teknologien alt for højt, så taber vi mennesket i processen. 
Ydermere kritiserer Albæk danskerne for, at de ikke ser sig som repræsentanter for den globale 
realitet. Et andet synspunkt, der præsenteres i artiklen er, at vi i Danmark har ledere, som i en alt 
for lille grad fokuserer på deres ansattes tilfredshed og meningsfuldhed i forbindelse med deres 
arbejde: ”Vi skal udvikle ledere, organisationsstrukturer og strategier, der er i stand til at sikre, at 
vi ikke bare økonomisk og teknologisk kommer fremad, men også eksistentielt har en bundlinje, der vokser.” For at understøtte dette synspunkt nævner Albæk, at der er en stigning i antallet af 
arbejdende mennesker i Danmark, som føler sig mere stressede. Derudover kommer han ind på, 
at psykiske lidelser som angst og depression er fremherskende, og at disse til dels er skyld i, at vi i 
Danmark har omkring to millioner sygedage hvert år. 

I forhold til argumentation er Albæk særdeles velargumenterende, fordi han benytter sig af en 
bred palet af sproglige samt stilistiske virkemidler. Derudover benytter han sig af appelformerne 
etos og logos, hvoraf logos er fremherskende. Ved at benytte sig af denne appelform, appellerer 
Albæk til læserens fornuft. Selve sprogbrugen i artiklen er karakteriseret ved brugen af fx retoriske 
spørgsmål, sammenligninger og ironi. Et af de retoriske virkemidler, som er mest fremtrædende, 
er de retoriske spørgsmål. De har til hensigt at vække læserens interesse samt at få denne til at gå 
i tænkeboks: ”Så hvordan ser det egentlig ud, hvis vi tager temperaturen på kvaliteten af det 
enkelte menneskes liv - kan vi følge med?” Ydermere benytter Albæk sig af appelformen etos, og 
således får han styrket læserens troværdighed til ham. Først og fremmest har Albæk en naturlig 
etos i form af sin uddannelsesmæssige baggrund som stifter af Voluntas og adjungeret professor i 
filosofi ved Aalborg Universitet. På grund af sin akademiske baggrund betragtes Albæk som en 
autoritet af læseren, hvilket gør denne mere tilbøjelig til at tro på hans synspunkter.  
Noget andet er, at sprogbrugen i artiklen vidner om, at Albæk er en intellektuel person, hvilket 
også styrker hans etos. I starten af debatindlægget gør han brug af et akademisk sprog, som er 
præget af en del sprogfaglige fremmedord, for eksempel ”transformation”, ”disruption” og 
”kvantespring”. Den dominerende appelform logos kommer til udtryk, når Albæk sammenligner 
Danmark med verden. Han inddrager noget statistik omkring antallet af stressede mennesker på 
globalt plan og i Danmark, hvilket i sig selv styrker hans logos. Han skriver, at 50 procent af alle 
arbejdende mennesker føler sig stressede sammenlignet med for 5 år siden, mens der, som nævnt 
før, er sket en stigning på 53 procent i antallet af stressede danskere i de seneste 10 år. Albæk 
bruger disse opsigtsvækkende tal for at få sit budskab om, at Danmark også er blevet en del af den 
hårde arbejdskultur, igennem.  

Allerede i artiklens indledning kommer Albæk på en meget sarkastisk og lettere ironisk måde ind 
på noget, som for mange er let at relatere til, nemlig det at multitaske for at spare tid og 
effektivisere ens arbejde: ”Hvis du studser over de 31,5 timer i døgnet, så skyldes det en teknisk beregning, der dækker over, at vi laver flere ting på samme tid, altså multitasker.” Albæk benytter 
sig også af ironi, når han vælger ord og udtryk som ”absurditet”, ”dobbeltklikker” og ”oxiderede 
korpus”. Et andet virkemiddel er Albæks brug af pronominer. Han bruger konsekvent pronominet 
”vi” og aldrig pronominet ”jeg”. Det eneste tidspunkt, hvor Albæk kommer ind på sig selv, er, når 
han skriver ”lyder min ydmyge opfodring”. Denne brug af pronominer har den effekt, at den er 
inkluderende, almen og general. Den udtrykker et fælles ansvar og fungerer også som et solidt 
springbræt for tekstens budskab, som jo er at få skabt en ny arbejds- og ledelseskultur.    

Artiklen Vi har tabt mennesket i vores teknologiorgasme rejser en problemstilling om, i hvor høj 
grad vi skal værne om det moderne menneskes behov, eksistentielle transformation samt 
meningsfuldhed i en teknologisk tidsalder. På den ene side kan man sige, at Albæk har ret i, at den 
hastige teknologiske udvikling og den udprægede ledelsesstruktur har været en eksistentiel, 
psykisk og fysisk udfordring for det moderne menneske. Dette underbygger den seneste statistik 
jo også. Bl.a. henviser Albæk til evidens, som investeringsselskabet Voluntas har samlet, der viser, 
at de mennesker, der kan se meningen med deres arbejde er mere produktive, innovative, har 
færre sygedage m.m. Voluntas er et investeringsselskab, der fører sig frem på at investere ud fra 
principper om mangfoldighed, diversitet og bæredygtighed, og det er tydeligt, at Albæk som stifter 
af dette selskab, ønsker et opgør med til dels vores grundlæggende ledelsestraditioner og vores 
måde at prioritere på i erhvervslivet. Dog skal man forholde sig kritisk til førnævnte statistik fra 
Voluntas, fordi den ikke bliver forklaret yderligere. Vi ved fx ikke hvilke parametre den bygger på, 
og hvor stort og bredt et udsnit mennesker, den undersøgelsen tager udgangspunkt i. På den 
anden side kan man dog argumentere for, at denne teknologiske udvikling har gjort livet nemmere 
og mere overskueligt. I stedet for at medbringe en fysisk kalender, kan man i dag bruge en 
kalender-app. På denne måde sparer man energi og penge. Dette er blot en af de funktioner, som 
smartphones kan have. Som det bliver nævnt i artiklen, kan man også tjekke sin bankkonto på 
mobilen i stedet for at skulle modtage et fysisk brev. Alle disse teknologiske tiltag har gjort 
hverdagen nemmere for en masse mennesker. I forlængelse af dette kan det også indvendes, at 
det store fokus på teknologi er en nødvendighed især for et lille land som Danmark. Man kan 
nemlig spørge sig selv, om det danske erhvervsliv ikke sakker bagud i forhold til resten af verdens 
erhvervsliv, hvis det ikke rider med på teknologibølgen. En anden udfordring, der er værd at 
vurdere i denne kontekst, er den filosofiske udfordring. Albæks argumenter hertil er velformulerede og bemærkelsesværdige, og hans filosofiske gennemslagskraft er overbevisende: 
”Hvis du som leder har en ambition om at sænke din kostbase og øge din effektivitet og 
konkurrencekraft, så er meningsfuldhed også en ret så profitabel vej at gå. En vej, der vil sikre, at 
vi skaber et større fokus på, hvad formålet med vores liv og vores virksomheder er. Et formål, der 
nødvendigvis må række højere end til blot at overleve eller skabe profit. Lever vi for at overleve, 
lever vi ikke, så trækker vi blot vejret. Hvad vi bruger vores oxiderede korpus til at realisere, er det, 
der tæller.” Problemstillingen angående teknologien og arbejdslivet er dog mere kompliceret, end 
Albæk antyder, fordi nogle personer er så begejstret for deres arbejde, at grænserne mellem deres 
fritid og arbejdsliv er mere eller mindre udviskede. De har ikke rigtig en såkaldt ”work-life
balance”, som de fleste af os har, og de bliver da også kaldt for ”workaholics”. Teknologien har 
muliggjort denne type moderne menneske, og det kan diskuteres, om dette menneske trives eller 
ej. For nogen fungerer arbejdet nemlig som en trøst og dækker over noget meget dybere fx lige 
netop lidelser som angst og depression.  

Der lader til at være en vis diskrepans mellem det stigende ønske for effektivitet og den 
teknologiske udvikling, eftersom denne kan give bagslag, hvis den fører til overarbejde. Man må 
konkludere, at der skal tænkes i nye baner, hvis man ønsker et sundt og anstændigt arbejdsliv. 
Som medarbejder, ansat eller lign. er det en pligt at sørge for, at forholdene på arbejdspladsen er i 
orden, og at ens kollegaer trives. Den voldsomme udvikling i antallet af stressede, angste og 
deprimerede viser dette. En ting er sikkert: vi skal blive bedre til at diskutere teknologiens 
påvirkning af det moderne menneske og til at forebygge psykiske lidelser, inden disse volder flere 
problemer og invaliderer flere mennesker.