Hvor svært skal uni være

Følg dit hjerte. Du skal nok klare det - ligemeget hvad der sker i fremtiden. Du er kommet ind på et studie med så højt et snit, det er helt vildt sejt! Hvis du virkelig føler for studiet, så "keep on fighting", og hvis ikke, så overvej om du skal skifte. 

Husk, at om 20-30 år tænker du ikke tilbage på de her få år, du måske allerede har gået på studiet :) Det handler om at være glad, hvor man er! 

Al held og lykke til dig!!!

Jeg har snakket med en del fra mit studie på psykologi, som ville have svært ved det, hvis de ikke bestod i første forsøg, hvilket efter min mening er en stor byde at lægge på sine egne skuldre. Det er nok ikke meningen, at alle fag skal føles umulige, men bare husk at sig til dig selv, at alle eksamener ikke behøver at lykkes første gang, du forsøger.

Jeg vil gerne lykkes med det. Jeg er inderst inde en fighter. Jeg har haft mange udfordringer på studiet-der er sket nogle meget hårde ting på studiet, som jeg har forsøgt at bearbejde.
Der har været modgang og jeg føler jeg har mistet troen på mig selv.
Jeg har svært ved at mærke om jeg reelt set brænder for faget længere. I starten havde jeg masser energi, tro på mig selv og drive. Jeg føler at dette er blevet mindre på grund af alt hvad jeg har oplevet på studiet. Nogle gange så tvivler jeg på om det bare bliver en kamp at få mig selv igennem. Jeg vil snakke med en psykolog omkring det.

Jeg føler jeg har gjort hvad jeg har kunne i forhold til studiet.
Jeg har lagt en ihærdig indsats i det faglige samtidigt med at jeg har forsøgt på at bearbejde de ting, som nu har plaget mig.

Tænk ikke på dengang du har fejlet, men dengang du har haft succes. Træk i dine succesoplevelser og forsøg så vidt muligt ikke at opholde dig ved dine nederlag. Det er en psykologisk kamp, som du er nød til at overkomme. Man må gerne føle sig som en ubermenchen nogen gange, bare det ikke har racistiske, anti-semitiske eller for-arrogante træk :P

Har du en læsemakker? Tit så hjælper det meget at få sagt tingene højt og diskuteret det med en anden. Desuden er det også god terapi netop at dele disse frustrationer med en anden medstuderende, så man ikke føler at man er den eneste med disse tanker. Jeg er sikker på at nogle af dine medstuderende kan nikke genkendende til nogle af de oplevelser du har.