atomvåben, radioaktivitet, fotosyntese,

endnu et spørgsmål: er atomovåben lige så farlige som atomkraftværker?

Hej,

Jeg ved ikke om radioaktivitet direkte påvirker fotosyntesen, men jeg vil tro at radioaktivitet kan påvirke DNA og dermed direkte produktionen af grønkorn og indirekte fotosyntesen. Hvis grønkornene bliver færre, eller dårligere fungerende, påvirker det vel sagtens planten i en eller anden grad. Det er som dagt ikke noget jeg ved, men noget jeg gætter på.

1 kt = 1 kiloton. Det er en "måleenhed" for sprængkraft af 1.000 tons trotyl (et konventionelt sprængstof). En atombombe med en sprængkraft 21 kt, har altså samme sprængkraft som 21.000 tons trotyl.

Becquerel er en måleenhed for antal henfald per senkund i minus første. Altså hvor mange kerner henfalder hvert sekund. ²³⁸U har altså 178 millioner kerner der henfalder hvert sekund pr kg Uran-238.

Nej - Atomvåben er farligere. De er jo netop lavet for at eksplodere, og der er ingen eller få sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre en ulykke. Atomkraftværker producerer varme og elektricitet, og har et væld af procedurer og systemer (både manuelle og automatiske), der er designet til at opdage, rette eller begrænse fejl og hvis uheldet er ude, begrænse mængden af udslip. En atombombe, består i meget grove træk at en sprængladning og et radioaktivt stof (ofte plutonium). Sprængstoffet sætter en kædereaktion i gang og BUM. Atomvåben detoneres ofte også oppe i atmosfæren, for at ødelæggelserne kan blive maksimale og radioaktiviteten spredes længst. Men heldigvis er de kun blevet anvendt to gange i historien.

Der er selvfølgelig også sikkerhedsanordninger i atombomber, men det er langt fra så avancerede og sikre som dem på et atomkraftværk.

/Angel

Er det af almindelig interesse eller skal du bruge det til opgave, så kom lige med opgaven.

Hvis du ingenting ved om A-bomber kan du læse her: https://da.wikipedia.org/wiki/Kernev%C3%A5ben til en begyndelse.

Jeg tror ikke, at radioaktiv stråling hæmmer fotosyntesen. Da kernekraftværket Tjernobyl som lå i Ukraine sprang i luften i 1984, blev hele det omkringliggende område forladt. Strålingen er stadig for kraftig til at området kan genbebos. Der ligger nu en hel by som er ved gro til med skov.

Jeg er ikke enig med #2 omkring opbygningen af A-våben. Efter at det i 1952 lykkedes USA at detonere en termonuklear A-bombe, er langt de fleste A-bomber bygget efter dette princip. Det benytter sig af fusion af brint til helium, mens bomberne over Japan var fissionsbomber, hvor uran i den første og plutonium i den anden spaltedes.

Det er heller ikke rigtigt, at A-bomber ofte detoneres i atmosfæren for at sprede radioaktiviteten. Det er for at den direkte radioaktive stråling bliver størst mulig.

Endelig er jeg ikke umiddelbart enig i argumentationen for farligheden af A-bomber, hvis man skulle opgøre, hvad der er farligst. Hvis du tænker på, hvor mange A-bomber, der findes og har fandtes sammenlignet med hvor mange A-kraftværker, der findes, så har der været flere ulykker på kraftværkerne. Mig bekendt er ingen A-bomber eksploderet ved et uheld. Bombefly er styrtet ned, bomber er blevet tabt fra fly, missil ubåde er stødt sammen uden at bomberne sprang i luften. Af store uheld på kraftværker kan nævnes: Tremile øen (1979), Tjernobyl (1984) og Fukushima (2011).

Generelt kan det siges, at hele ideen med A-våben er, at den potentielle fjende ved, at du har dem, MEN ikke vil bruge dem før du bliver angrebet. A-våben er altså ikke beregnet til at blive brugt, men til at forhindre, at fjenden får lyst til at bruge sine A-våben, da han derved selv ville blive udryddet. Den form for krigspsykologi virker kun, hvis A-våbene ikke sådan bare en gang imellem futter af ved uheld.

#3 - Min beskrivelse af en A-bombe var meget grov, og selv om jeg kun nævnte plutonium, så er grundprincippet det samme - En primær eksplosion starter den sekundære fissionsproces på den ene eller anden måde.

I forhold til farligheden, var referencerammen at A-kraftværker bruges 24/7/365 og set i det lys er A-kraft en sikker anvendelse. Der er også sket utallige større og mindre ulykker på kulkraftværker igennem al den tid de har været anvendt, men de bliver ikke kategoriseret som farlige heller.

Om man så er for eller imod A.kraft er en anden sag, og ja, hvis det går galt på et A-kraftværk, er potentialet enormt.

I forhold til fotosyntese og radioaktivitet, så mener jeg at jeg har set en dokumentar om Tjernobyl, hvor forskerne beskrev at mange træer og buske fik røde blade (hvor de normalt havde grønne), hvilket de jo kun kan få hvis der er sket et eller andet med grønkornene/klorofylet, der jo også leverer den grønne farve på bladene. Men igen som jeg skrev, det er ikke noget jeg ved.

Nej - Der er endnu ikke nogle A-bobmer der er eksploderet ved et uheld mig bekendt heller, men det ændrer ikke på det faktum, at de er fremstillet til at eksplodere, hvad enten vi taler de "gammeldags" plutonium-baserede bomber, eller termonukleare hydrogen/neutronbomber og sikkerhedsforanstaltningerne der sikrer at de ikke "går af" ved en fejl, er ikke så mangetallige og automatiserede som i A-kraftværker.

Jeg mener derfor stadig at A-kraft der anvendes 24 timer i døgnet (og som umiddelbart som jeg også lige husker det "kun" har haft 3 rigtig alvorlige hændelser), er sikrere end A-bomber set objektivt. Hvis vi tæller dødsfald, så har A-bomber vist også langt de fleste på samvittigheden, både direkte (Hiroshima og Nagasaki) og indirekte (forskere, ingeniører, militærfolk og ander der arbejdede med udvikling og afprøvning af A-bomben)

/Angel