Studievalg og videregående studie

At studere psykologi uden at have haft det i gym

20. juli 2018 af overvejerpsykologi (Slettet)

OK, så det skal siges, som overskriften hentyder, at jeg ikke har haft psykologi, da jeg gik i gymnasiet. Dog lyder studiet faktisk virkelig spændende, så jeg overvejer at søge ind... tror I, at man er dårligere stillet end dem, der har haft det i gym (altså om det bliver "ekstra hårdt" i starten)...? Jeg ved godt, at man IKKE rigtigt kan sammenligne uni-psykologi med faget i gymnasiet, men jeg ønsker stadig at høre jeres erfaringer.


Brugbart svar (2)

Svar #1
20. juli 2018 af EnStuderende

Hvis de andre har et forspring, så er det et lille forspring. Du skal tænke på, at universitetet jo tager hensyn til, at alle kommer med forskellige baggrunde - det nødvendige, som du skal kunne for at kunne følge med på uddannelsen, ligger gemt i adgangskravene - og det første halve år bruges typisk på at få alle op på 'samme niveau' mere eller mindre. I løbet af det halve år vil der være nogle, som skal læse lidt mere dybtegående i ét emne, og nogle andre skal læse lidt mere dybtegående i et andet, fordi man kommer med forskellig baggrundsviden.

Jeg startede selv på molekylær medicin blandt en masse, som havde haft bioteknologi, biologi og kemi på A-niveau - jeg havde haft biologi på C, kemi på B og fysik på A :) De havde det måske en anelse lettere i starten, fordi de allerede havde noget i forvejen at bygge deres viden op omkring, men det er ikke noget, der bliver forventet af en. Du får det materiale, du skal lære, og dét er pensum - ikke det, som du lærte i gym. Jeg havde i hvert fald lige så godt (hvis ikke bedre) styr på det molekylærbiologiske i slutningen af det halve år, som de andre havde.

Det betyder absolut intet - det eneste, der betyder noget, er den indsats, du gør, når du endelig er på universitetet.


Svar #2
20. juli 2018 af overvejerpsykologi (Slettet)

EnStuderende, tak for at bekræfte mine tanker om det - netop dét, at det ikke gør særlig meget, og at det er indsatsen på uddannelsen, som er vigtig. Du må have en god dag. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. juli 2018 af Smut1

Nej, det gør ingen forskel. Jeg skal selv til at læse psykologi på 3. semester. Jeg har dog oplevet, at dem der havde haft filosofi eller interesseret sig for dette, synes at det var nemmere at tage hul på de tunge tekster. Desuden kan man læse lidt mindre, eller slet ikke i enklte fag, hvis man har haft biologi b og matematik på højniveau og er dedikeret.

Brugbart svar (0)

Svar #4
24. juli 2018 af dannysannem

Hvis du gerne vil have en appetizer til psykologi så kig evt på Rønde Højskole

Læs evt. denne lille artikel om Sofie der nu læser psykologi 

Og hvis du har spørgsmål kan du bare kontakte mig via chatten, på mail: [email protected] eller på tlf 21935680.

Mvh Danny Sannem, Rønde Højskole


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. juli 2018 af Mathian

#3 filosofi er guld indenfor alle fag. Fuldstændig enig. 


Skriv et svar til: At studere psykologi uden at have haft det i gym

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.