Studievalg og videregående studie

Fra SOSU-assistent til læge?

06. september 2018 af Laura4339
Hejsa :-)

Jeg er i gang med at tage uddannelsen til SOSU-assistent, men har stadigvæk en drøm om at blive læge. Kan man tage nogle HF-enkeltfag, og derefter søge ind på medicin via kvote 2 - og er det realistisk? Jeg har samfundsfag C fra 1.g, som jeg afsluttede og derefter droppede ud. Når jeg er færdig med uddannelsen til sosu-assistent har jeg også dansk C, naturfag C og engelsk D.

Brugbart svar (0)

Svar #1
06. september 2018 af Moderatoren

På ug.dk står der, at du skal have fagene på noget højere niveau. Du skal også have matematik A.


Svar #2
06. september 2018 af Laura4339

Ja - det var derfor jeg tænkte, om man så eventuelt kunne tage de fag jeg mangler på de pågældende niveauer? :-)

Brugbart svar (1)

Svar #3
06. september 2018 af Jerslev

Adgangskrav er også en studentereksamen udover de adgangsgivende niveauer.
- - -

mvh

Jerslev


Svar #4
06. september 2018 af Laura4339

Okay, det tegner jo ikke godt så..

Brugbart svar (0)

Svar #5
06. september 2018 af dannysannem

Teknisk set kan det godt lade sig gøre. Det kræver dog, at du får knoklet dig igennem en gymnasial uddannelse(fx HF) med et snit på over 6,0 samt at du får suppleret op med de fag du har 

Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C

citat ug.dk.

Og så venter der stadig mange knokleår på medicinstudiet. Men hvis du har talentet og viljen til at det skal lykkes, så er det muligt.

Hvis du gerne vil blive mere afklaret med om din drøm skal blive til virkelighed, så kan du overveje at tage på Rønde Højskole, hvor jeg arbejder. Mange unge med drømme om at læse medicin eller andre sundhedsfaglige uddannelser har gennem tiden gået på vores sygepleje- og medicinlinje netop med det formål at blive afklaret; "Er det her den rette uddannelse for mig, med det liv jeg gerne vil leve?". Mange er blevet bekræftet i at fx medicin, jordemoder eller sygeplejerske er den rigtige vej for dem. Og andre er blevet inspireret på ny og har fået øjnene op for alternative veje, der passer bedre til deres interesser og preferencer. På højskole er der ingen eksamener, ingen lektier, ingen karakterer, men et højskoleophold er alligevel bredt anerkendt og rigtig godt at have på CV'et og kunne refere til i forbindelse med ansøgning og optagelsesprøver via kvote 2. 

Her kan du læse mere om Sygepleje og Medicin på Rønde Højskole. 

Hvis du har spørgsmål kan du fange mig på chatten på Rønde Højskoles hjemmeside.

/Danny


Brugbart svar (0)

Svar #6
08. september 2018 af guzbak

Jeg læser selv medicin på KU, og jeg har ikke hørt om studerende som kom ind via SOSU uddannelsen alene, så du skal nok have lidt mere i bagagen. Men det første er selvfølgelig at du lever op til adgangskravene. På SDU er det jo en test som ikke har noget med din baggrund at gøre og i 2020 bliver det også en optagelsesprøve i København.
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #7
20. september 2018 af MathematicallyIncorrect

Har aldrig hørt nogen kunne skifte fra SOSU til læge. Der er himmel og jord til forskel inden for den faglige del. Eneste udvej teknisk set, ville være at starte på gymansiet forfra, og hvilket nok ikke er muligt for dig nu. Du må nøjes med den uddannelse du har nu. Derudover tror jeg personligt ikke du ville håndtere læsestoffet ift. SOSU hvor det mest er praksis :/ 


Brugbart svar (1)

Svar #8
24. september 2018 af BringTheFunk (Slettet)

Jeg er én af de få som er gået fra SOSU-assistent til medicinstuderende på KU. Som de fleste på tråden allerede har nævnt er SOSU uddannelsen i sig selv ikke nok, hvis man ønsker optagelse på studiet. Du er nok nød til at gennemfører en gymnasial uddannelse og afslutte med et snit på minimum 6 for at kunne søge via kvote 2. Hvis du er opsat på at fortsætte som læge, ville mit bedste råd være at du kaster dig ud i en 2-årig HF, så du kan få en studentereksamen som er 100% påkrævet.


Brugbart svar (0)

Svar #9
24. september 2018 af MathematicallyIncorrect

Er der overhovedet muligt?

Chancen for at læse medicin er minimal, risikabelt og spild af tid i mine øjne. Verdenen har jo også brug for SOSU og ikke kun medicinstuderende, hvilket er lettere overhyped i forvejen hehe...

Brugbart svar (1)

Svar #10
25. september 2018 af BringTheFunk (Slettet)

Da erhvervsuddannelser ikke er omfattet af reglerne om dobbeltuddannelse, kan man sagtens få sig en gymnasial uddannelse, for så at læse videre. Ja sandsynligheden et minimal, men ikke umulig. Med et snit på 6, ville man kunne få muligheden for at kunne søge kvote 2. SDU optager vist 50 % kvote 2 ansøger, så jeg ville mene at det godt kunne lade sig gøre. Jeg er helt enig i at der selvfølgelig er brug for SOSU-hjælper/assistenter, men hvis trådstarterens drøm er at læse medicin er det måske godt at vide at løbet ikke er kørt :)

Brugbart svar (0)

Svar #11
25. september 2018 af MathematicallyIncorrect

Så fint, jeg vil dog stadig klart anbefaæe trådstarteren til at forske hvad medicin indebærer samt de mange timers intens læsning ift. SOSU da arbejdformen er lettere forskelligt - såfrem trådstarteren ikke har gjort dette i forvejen.


Skriv et svar til: Fra SOSU-assistent til læge?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.