Side 2 - delmængde. ækvivalensklasse

erdet generelle udtryk det du har skrevet i #14 eller #21?

Begge svar er "lige" sande.

Svar #14 var skrevet før at jeg læste dit sidste stillede delspørgmål i #12.

Delspørgsmål i #12 har den konsekvens på besvarelsen af de forgående delopgaver at det er langt mere fordelagtig at give besvarelsen du finder i #21 fremfor den givet i #14. Men jeg understreger igen, de er begge sande.

der er bare lige en ting jeg ikke forstår. I opgaven står der at man skal definerer relationen ~ på Q ved:

...

men hvordan gør jeg det. For det med at bevise ~ er en ækvivalensrelation er vel det med refleksiv, transitiv og symmetrisk?

#24

der er bare lige en ting jeg ikke forstår. I opgaven står der at man skal definerer relationen ~ på Q ved:

...

men hvordan gør jeg det.

Nej, der står ikke at man skal. Når de skriver

Definer relationen  på  ved

                                                         

betyder det blot at relationen  på er  er defineret ved .

Det er fuldstændigt ækvivalent til at skrive: Definer funktionen  ved , hvilket jo blot betyder at  per definition deraf.

Der kunne lige så godt havde stået

              Vi definere relationen  på  ved ...

Fem for

              Definer relationen  på  ved ...

og der hvor man skal bestemme ækvivalensklassen af ([2,3]) bruger man så det her: http://mathworld.wolfram.com/EquivalenceClass.html for det gælder for både transitiv, refleksiv og symmetrisk

#26 ok super mange tak for opklaringen :-)

Hvorfor skriver du "transitiv, refleksiv og symmetrisk" skriv istedet ækvivalensrelation, for en ækvivalensrelation er præcis en realtion der er både transitiv, refleksiv og symmetrisk.

#7 Hvorfor læser du ikke afsnittet om ækvivalensklsser i den litteratur i bruger til det kursus opgaven er stillet i (hvilket jeg formoder er DisRus)?

#7 og "http://mathworld.wolfram.com/EquivalenceClass.html for det gælder for både transitiv, refleksiv og symmetrisk" er noget være vås, for hvad er både transitiv, refleksiv og symmetrisk????

Derimod har du at >> http://mathworld.wolfram.com/EquivalenceClass.html er defineret (og ikke gælder) for ækvivalensrelationer <<.

ok tak

#7 og ja jeg bruger naturligvis definitionen af en ækvivalensklasse til bestemmelsen af ækvivalensklassen ([2,3]), fordi det du linker til blot er difinitionen af hvad det vil sige at noget en er ækvivalensklasse. Så når jeg (eller nogen som helst anden) skriver ækvivalensklasse så mener de eksakt dette, for hvis dette ikke er tilfældet så er "ækvivalensklasse" blot et ord uden mening –– det er nemlig definitionen af ækvivalensklasse der tillægger ordet "ækvivalensklasse" mening.

Hele dit spørgsmål svare lidt til at du sprøger om "når man skal bestemme at 0 er et heltal, bruger du så at heltallene er elementerne i mængden {...,-2,-1,0,1,2,...}".