Fysik

hjælp (fysik)

29. november 2018 af jhevodes - Niveau: 7. klasse

 Hvad er en feltlinie og hvilken vej går de

Hvad kan feltlinierne fortælle noget om


Svar #1
29. november 2018 af jhevodes

nogen som kender nogle  grundstoffer som kan tiltrækkes af en magnet?


Brugbart svar (1)

Svar #2
29. november 2018 af Eksperimentalfysikeren

En feltlinie er en tegning, der illustrerer, hvordan et kraftfelt "ser ud". Har man et elektrisk felt, viser en kraftlinie retningen af den kraft, der opstår, hvis man anbringer en elektrisk ladning på liniens plads. Tætheden af linier fortæller noget, men ikke alt, om hvor stor kraften er. Jo tættere linierne ligger, des større er kraften.

Kraftlinier i tyngdefeltet om en masse fungerer på samme måde, dog for kræfter på masser  stedet for elektriske ladninger. For magnetfelter har man det problem, at der ikke findes frie magnetiske poler. Er der en nordpol, så er der også en sydpol. I en magnet vil de to poler imidlertid ligge et stykke fra hinanden. Derfor kan den ene trækkes i kraftliniens retning, mens den anden påvirkes den modsatte vej. Det får magneten til at dreje sig. Derudover kan den ene være et sted med tættere kraftlinier en den anden. Den, der er, hvor der er tættest med kraftlinier "vinder" over den anden og bestemmer, om magneten skal tiltrækkes eller frastødes.

Jern, cobolt og nikkel tiltrækkes kraftigt af en magnet. Der er den del grundstoffer og kemiske forbindelser, der tiltrækkes lidt, og nogle, f.eks. kulstof, der frastødes svagt.


Skriv et svar til: hjælp (fysik)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.