Biologi

nervesystemet

21. marts kl. 15:44 af HFNU - Niveau: B-niveau

Er der nogle der vil hjælpe mig i forhold til mit spørgsmål om nervesystemet:

Gør rede for hvad der sker i nervesystemet i forbindelse med en afværgerrefleks?

Jeg har selv prøvet at læse om afværgerrefleks, men jeg tror det er formuleret på en måde så jeg blive mere forvirret, håber der er en som kan hjælpe mig til at forstå det ved at forklare det på en "lidt simpel måde" hvis det kan gøre simpelt.

tak for hjælp


Svar #2
23. marts kl. 07:43 af HFNU

Ja nu har jeg, MEN jeg har desværre stadig lidt svært ved at forstå hvordan jeg skal bevsare spørgsmålet


Brugbart svar (1)

Svar #3
23. marts kl. 07:58 af EnStuderende

Hvad er det, du har svært ved at forstå/er i tvivl om ved det?


Svar #4
23. marts kl. 09:29 af HFNU

Jeg forstår ikke  stadig IKKE helt præcist hvad en afværgerrefleks er og hvordan det hænger sammen med nervesystemet.


Brugbart svar (1)

Svar #5
23. marts kl. 21:52 af EnStuderende

Altså.. som det står i teksten, så er det en refleks eller rettere en bevægelse, der tjener af afværge en truende vævsødelæggelse. F.eks. når du sætter hånden på en varm kogeplade, så flytter du den ubevidst med det samme pga. en afværgerefleks. Dine muskler styres af nervesystemet, så det er nervesystemet, der står får 'afværgelsen'. Der er sensoriske neuroner, der ved kontakt med kogepladen reagerer og sender et aktonspotentiale videre til rygmarven og, faktisk uden at gå op i hjernen, direkte videre til motor-neuroner, som hurtigt fortæller dine muskler, at hånden skal væk. Giver det mening?


Svar #6
24. marts kl. 01:25 af HFNU

Så det er altså også afferente neuroner fra vores sanseorgan der sender information til CNS( rygmarven) som som går videre til vores motoriske nervesystem, de har forbindelse til vores muskler om at flytte hånden?


Brugbart svar (0)

Svar #7
24. marts kl. 08:25 af EnStuderende

Ja, hele systemet udgør afværgerrefleksen - og hånden er bare ét eksempel på effektororgan. Kunne lige så vel være øjet, der refleksmæssigt lukker sig, når der kommer noget hurtigt mod det, eller meget skarpt lys pludselig dukker op, som nævn for at beskytte vævet.


Brugbart svar (1)

Svar #8
24. marts kl. 08:32 af EnStuderende

Vær opmærksom på, at det for blinkrerefleksen er kranienerver (trigenimal/facial) med center i pons (altså hjernestammen, ikke rygmarven), der står for afværgerrefleksen der.


Svar #9
24. marts kl. 17:11 af HFNU

Okay det vidste jeg IKKE, tak for det.


Svar #10
24. marts kl. 17:13 af HFNU

Kan jeg ikke lige spørger der om det her: 

Forklar på det overordned plan, hvad der sker i en hunds nervesystem når den dufter et kødben hvilket der får den til at logre med halen?


Brugbart svar (0)

Svar #11
24. marts kl. 17:46 af EnStuderende

Hvis jeg nu stiller et ledende spørgsmål: hvad tror du, der sker, ud fra det du lige har lært om (afværger)reflekser


Svar #12
24. marts kl. 20:34 af HFNU

Jeg ved det IKKE helt , kan det være:

Det er måske sensoriske neuroner, duftesansen: der ved hundes duftesans af kødbenet reagerer og sender et aktionspotentiale videre til rygmarven, som så sender beskeden videre til de motoriske neuroner, der gør at hunden logre med halen... 


Brugbart svar (1)

Svar #13
25. marts kl. 16:19 af EnStuderende

Ja, overordnet set. Men ved lugtesansen (altså sensoriske del) er det ikke rygmarven, signalet sendes til, menbestemte regioner i cerebrum (storhjernen), i hvert fald for mennesker, men tør ikke lige udtale mig om de specifikke regioner, da jeg ikke lige er ekspert i hundes neuroanatomi, men der kan Google nok være dig til hjælp. Herfra processeres stimulien, og den motoriske del af nervesystemet aktiveres så (her indgår rygmarven). Så vidt jeg lige ved, så er logring af halen dog både en vilkestyret og ikke-viljestyret handling, så måske skal du passe på med at smide den i boksen 'reflekser', men der kan drages en sammenligning mht. sensorisk (afferent) signalstransduktion og efferent/motorisk.


Svar #14
26. marts kl. 12:02 af HFNU

Tak igen.

Når du skriver "herfra" processeres stimulien, er det så fra "storhjernen" signalet stimuleres og det så herfra bevirker at aktiverer den motoriske nervesystem!


Brugbart svar (1)

Svar #15
26. marts kl. 14:38 af EnStuderende

Ja, det er det. Det motoriske cortex ligger også i det, man betegner som storhjernen. Vil anbefale at læse lidt op på neuroanatomien, da det både er spændende og relevant for din opgave (nu ved jeg ikke lige, om det er en stor opgave du skriver eller bare til noget gennemgang).


Svar #16
28. marts kl. 14:39 af HFNU

Ja vil helt klart læse lidt på neuroanatomien, hvis det kan hjælpe til at forstå helheden og alle de forskellige begreber om nervesystemet og nervesignalet osv.

Jeg har et andet spørgsmål hvis du kan hjælpe: Hvordan kan jeg forklare hvad "transmitterstofaktiverede ionkanaler er, og dens funktion


Brugbart svar (0)

Svar #17
28. marts kl. 15:28 af EnStuderende

Uh, det er et meget bredt spørgsmål, men det overordnede ligger jo lidt i selve spørgsmålet faktisk - det er ionkanaler, der aktiveres af ligander (neurotransmittere), dvs. de højst sandsynligt undergår en konformationel ændring ved neurotransmitter-binding, som gør, at de åbnes og flytter enten kationer eller anioner over cellemembranen, hvilket ændrer membranpotentialet. Membranpotentialet er meget vigtigt ifb. nervesystemets signalering jo. Som regel vil der ske det, at der sker et influx af positive ioner/kationer, hvilket depolariserer neuronen, hvilket får andre kanaler til at åbne/lukke eller vesikler til at fusionere med membranen, det kan være mange ting.


Svar #18
29. marts kl. 01:43 af HFNU

Et influx af posetive ioner....hvad menes der helt præcist med dette?


Svar #19
29. marts kl. 01:46 af HFNU

For at vende tilbage til nervesystemet og kroppens funktion, hvordan kan jeg så besvare følgende spørgsmål;

Forklar forskellen i de autonome nervesystems aktivitet, når en Tour de France rytter kører en etape, og når han hviler ud mellem to etaper:


Brugbart svar (1)

Svar #20
29. marts kl. 08:22 af EnStuderende

#18 - Et influx af positive ioner vil sige, at der flyttes ioner på indersiden af membranen, så membranpotentialet samlet set bliver mindre negativt (hvilemembranpotentialet ligger på omkring de -65 mV). Se eventuelt denne video: https://www.youtube.com/watch?v=MZz4OUOyFvg

#19 - her tænkes nok mest på forskellen mellem den parasympatiske og det sympatiske nervesystem, som er underinddelinger af ANS.


Forrige 1 2 Næste

Der er 23 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.