Studievalg og videregående studie

Læge el ingeniør

24. marts kl. 21:45 af unicorn66
Er medicinstudiet meget hårdere end ingeniør stdudiet???

Brugbart svar (1)

Svar #1
24. marts kl. 22:00 af OliverHviid

Det kan man jo ikke svare på. Det er to forskellige studier, der omhandler vidt forskellige emner. Nu går jeg ikke selv på nogen af de to, men det er vel tydeligt, at der på ingeniørstudierne vil være en del matematik/fysik etc. mens medicin har meget udenadslære og biologi. Dette er naturligvis en meget forsimplet måde at forklare det på, men det jeg prøver at sige, er, at det er umuligt at svare på, hvad der er sværest; det er individuelt, og det kommer helt an på ens kompetencer, interesser og forcer.


Brugbart svar (1)

Svar #2
24. marts kl. 22:36 af Skaljeglavedinelektier

Helt enig med #1. 

Men jeg tror ikke, du kommer udenom, at det er nogle hårde studier. Der skal i hvert fald nok være hårde tider. Jeg kender flere, der er droppet ud af medicinstudiet, fordi de synes, at udenadslæren er for hård. Jeg synes ikke nødvendigvis, læsemængden på medicinstudiet er overvældende, men det kræver utroligt meget tid og indsats at lære tingene udenad, og det kommer man bare ikke udenom. 


Svar #3
24. marts kl. 23:07 af unicorn66

Men er der ikke også meget udenadslære på ingeniør?

Ja det meget individuelt, men er der flere der dropper ud af medicin end ingeniør udd?

Iforhold til hvor meget man læser op til studierne , bruger man flere timer på medicin end på ingeniør?

Brugbart svar (1)

Svar #4
24. marts kl. 23:09 af 123434

Hvis studiet ikke passer en, så vil det jo være en kamp.
Jeg synes du skal vælge efter hvad du godt kunne tænke dig at lave bagefter.

Brugbart svar (2)

Svar #5
24. marts kl. 23:51 af Swagmeister96

Der er ikke meget udenadslære på ingeniørstudiet!

Derimod en masse matematik, fysik og udledning af en masse formler. Så det er vigtigt at have styr på notatteknik og lignende. Men vælg med hjertet, ikke hjernen, det vil i hvert fald være mit råd. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
25. marts kl. 09:32 af dannysannem

På Rønde Højskole, hvor jeg arbejder, har vi bl.a. to linjefag, hvor du på uforpligtende vis kan prøve kræfter med de to fagligheder inden du vælger studieretning. 

- Sygepleje & Medicin samt
- Science & Technology

Klik på de to links og læs om linjerne. Måske det kunne være noget for dig?

Flere af vores elever overvejer netop, om de skal gå teknologivejen eller sundhedsvejen. Og nogle af dem overvejer også feltet midt imellem nemlig Sundhedsteknologi.

Du kan overveje at stikke hovedet forbi til vores Åbent Hus på mandag d. 1. april.

Jeg håber du kan bruge mit input.


Brugbart svar (1)

Svar #7
25. marts kl. 17:00 af DrNielsen

Jeg kan kun tale for medicin, men jeg er til gengæld også læge om under 3 måneder. Jeg tror du skal gøre op med dig selv hvad du er god til. Medicin er legende let hvis man er god til at memorere enorme mængder paratviden. Samtidig skal du dog også være i stand til at applicere basal fysik og kemi på menneskekroppen. Til sidst i uddannelsen skal du omstille dig til at være mønstergenkender for at udrede sygdomme. Som der også allerede er blevet udpeget, så er ingeniørerne nok noget mere hardcore i matematikken end vi er.

Du kunne ligeså godt have spurgt om det er meget hårdere at bliver læge end at blive frisør. Det ville det nok vre for mig, for jeg har ikke flair for håndværk. Og det samme ville en frisør nok sige om at blive læge.

- - -

Nielsen

Læge


Brugbart svar (1)

Svar #8
31. marts kl. 18:33 af guzbak

Jeg læser selv medicin, og hvis interessen ikke havde været der nok, så var jeg droppet ud 15 gange i løbet af studiet. Du skal vælge noget, som du brænder for, og som du ser dig sev arbejde med resten af livet. 

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (1)

Svar #9
08. april kl. 01:18 af 123434

Tænk på hvad du godt kunne tænke dig at lave bagefter. Vær ærlig over for dig selv og spørg om du har mest lyst til at være enten læge eller ingeniør. Hvad ville du synes ville være mest interessant. Du kan sagtens gennemføre begge dele. Vigtigt er tit bare at have et mål at hænge det hele op på, særligt i de hårde perioder. Tænk over hvad der er mest sandsynligt, at du vil bevare interessen for.

Skriv et svar til: Læge el ingeniør

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.