Dansk

Er en adel og en lenherre det samme?

29. marts 2019 af Blithe - Niveau: A-niveau

Hej. 

Er en adel og en lenherre det samme. Jeg skal skrive om det feudale samfund i middelalderen, og skal liste klasserne op. Men er lidt i tvivl om adel, lenherre, herremand og  godsejer er det samme.

Hjælp


Brugbart svar (1)

Svar #1
29. marts 2019 af Soeffi

#0
En godsejer er en der ejer jord. Som regel menes mere jord end man selv kan dyrke med hjælp fra et bestemt antal personer. 
En adelsmand var i middelalderen en kriger, der blev adlet af kongen og dermed fik jord og særlige rettigheder. Dette betød at adelsmænd i starten var loyale overfor kongen. 1500-tallet var adelen dog blev en klasse, som selv ville bestemme, og de krævede, at tronfølgeren skulle underskrive håndfæstning for at blive valgt til konge. Da enevælden indførtes i 1660 svækkedes den gamle adel og kongen oprettede en ny ud fra borgerskabet. Da demokratiet indførtes i 1800-tallet mistede adelen (både den gamle og den nye) helt sine sær-rettigheder. Der findes stadig adelsfolk i Danmark og nogle af dem er godsejere, men de er det på samme vilkår som alle andre.
En herremand var en, der tjente kongen (herren). Det betød omtrent det samme som en adelsmand, der ejede gods. Udtrykket blev brugt ca. fra 1200 til 1800
En lensherre var en konge. Han havde fået en anden fyrste eller adelsmand til at sværge sig troskab. Den der svor ham troskab kaldtes en lensmand eller vasal. Ordet feudal kommer af feodati som betyder vasal. Mod at sværge troskab fik lensmanden land eller beskyttelse.

Brugbart svar (0)

Svar #2
30. marts 2019 af Stygotius

"adel" er ikke en person. Det er/var en klasse af priviligerede mennesker.

En "lensherre" er en person.


Skriv et svar til: Er en adel og en lenherre det samme?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.