Matematik
Konfidensinterval
Jeg har brug for hjælp til disse opgaver. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal bruge mit CAS-værktøj Wordmat til det her :-(
Opgave 32
Se igen på analysen fra Epinion i eksempel 18.
a) Tegn grafen for +u som funktion af pˆ i et passende interval.
b) Ved hvilken vælgertilslutning er usikkerheden størst?
c) For hvilket parti er usikkerheden størst?
d) Hvor stor skulle stikprøven mindst have været, hvis usikkerheden for Venstre skulle være på højst 2,2% (og man dermed ikke kunne konkludere en tilbagegang med et 95% konfidensinterval)?
Opgave 33
I 2011 viste en stor undersøgelse, at 64% af voksne danskere regelmæssigt dyrkede motion. I 2016 udtog man en stikprøve på 400 voksne danskere og spurgte dem, om de regelmæssigt dyrkede motion. I stikprøven var der 284, der regelmæssigt dyrkede motion. Vi antager i det følgende, at den sande værdi af andelen af alle voksne danskere, der i 2011 regelmæssigt dyrkede motion, var 64%.
a) Bestem ud fra stikprøven i 2016 et 95% konfidensinterval for andelen af voksne danskere, der regelmæssigt dyrker motion.
b) Afgør, om andelen af voksne danskere, der regelmæssigt dyrker motion, har ændret sig.
Svar #1
10. maj 2019 af peter lind
Opgave 32: Vedlæg dog den epinionsundersøgelse.
Opgave 32: se formel 255 side 42 i din formelsamling
Svar #2
10. maj 2019 af Lei20 (Slettet)
Jeg kan ikke finde ud af opgave 32, men jeg har forsøgt at lave opgave 33. Er det her rigtigt? :-(
Opgave 33
I 2011 viste en stor undersøgelse, at 64% af voksne danskere regelmæssigt dyrkede motion. I 2016 udtog man en stikprøve på 400 voksne danskere og spurgte dem, om de regelmæssigt dyrkede motion. I stikprøven var der 284, der regelmæssigt dyrkede motion. Vi antager i det følgende, at den sande værdi af andelen af alle voksne danskere, der i 2011 regelmæssigt dyrkede motion, var 64%.
a) Bestem ud fra stikprøven i 2016 et 95% konfidensinterval for andelen af voksne danskere, der regelmæssigt dyrker motion.
Jeg anvender formlen for konfidensinterval
0,64+2·√((0,64·(1-0,64))/400)≈0,688
0,64-2·√((0,64·(1-0,64))/400)=0,592
Konfidensintervallet for andelen af voksne danskere der dyrker regelmæssigt motion er
[68,8%;59,2%]
Der er 95% sandsynlighed for, at dette interval rummer den sande værdi for andelen af voksne danskere, der dyrker regelmæssigt motion.
b) Afgør, om andelen af voksne danskere, der regelmæssigt dyrker motion, har ændret sig.
Andelen af voksne danskere der dyrker regelmæssigt motion har ændret sig fordi 64% ligger udenfor konfidensintervallet.
Svar #3
10. maj 2019 af Lei20 (Slettet)
Jeg kan ikke vise figuren
Eksempel 18 Meningsmålinger
På figuren nedenfor ses tallene fra en meningsmåling foretaget af Epinion d. 24.8.2016
(venstre kolonne).
Ligeledes ses tallene fra folketingsvalget i 2015 (højre kolonne). For
eksempel kan vi se, at Venstre fik 19,5% ved valget, og at der i stikprøven kun er 17,3%,
der vil stemme på dem. Er det nu et udtryk for, at Venstre er gået tilbage, eller kan den
tilsyneladende nedgang forklares med den usikkerhed, der altid vil ligge i, at det ene tal
stammer fra et valg, hvor "alle" deltager, mens det andet stammer fra en stikprøve, der
kan have en over- eller underrepræsentation af de forskellige vælgergrupper.
Mange analyseinstitutter noterer denne usikkerhed, når resultaterne offentliggøres. I
undersøgelsen ovenfor er usikkerheden ?2,5 procentpoint og med dette som
udgangspunkt, kan man i en vis forstand konkludere, at Venstre faktisk ikke er gået
tilbage siden valget, fordi 17,3 2,5 19,8 19,5 += > . Ser vi på Alternativet, så står de til en
fremgang på 2 procentpoint – hvad kan vi konkludere her? Og er usikkerheden den
samme, uanset om vi taler om store eller små partier?
Ved valget spurgte man jo samtlige vælgere, så de procentandele, der står i søjlerne til
højre, er selvfølgelig de faktiske tal. Vi ved altså, at der med sikkerhed var 19,5%, der
stemte på Venstre ved folketingsvalget.
Når der nu udspørges 1578 vælgere, er det ikke rimeligt at påstå, at der er præcis 17,3%,
der nu stemmer på Venstre. Og vi kan derfor heller ikke konkludere, at Venstre er gået
tilbage med 2,2 procentpoint siden folketingsvalget.
Var der valg på det tidspunkt, hvor stikprøven blev indsamlet, ville dette have resulteret i
en bestemt vælgertilslutning, som vi kalder den sande værdi. Vi kender således ikke den
sande værdi, men vi ønsker at kunne udtale os om denne med en vis sikkerhed.
Forestiller vi os, at der var indsamlet tusindvis af stikprøver i samme uge, så ville det
resultere i tusindvis af forskellige værdier (her procenttal), der ville ligge normalfordelt
omkring den sande værdi. 95% af disse ville ligge inden for normalområdet, jævnfør
afsnittet om normalfordelingen (side 13).
Omkring hvert eneste af disse stikprøve-værdier kunne vi lægge et tilsvarende interval, og
for 95% af disse stikprøver ville det tilsvarende normalområde indeholde den sande
værdi. Et sådant interval omkring en stikprøveværdi kaldes et konfidensinterval.
Svar #5
10. maj 2019 af peter lind
Du skal angive det mimdste tal først når du opgiver et interval. Ellers angiver du at det er den tomme mængde. Se om 64% ligger i intervallet
Svar #6
10. maj 2019 af Lei20 (Slettet)
Jeg får konfidensintervallet til [69,69%;58,3%] når jeg angiver det mindste tal. Kan det passe?
Svar #7
10. maj 2019 af peter lind
Du angiver ikke det mindste tal først. Det skal være [58,3%; 69,69%] Det di skriver betyder [69,69%;58,3%] betyder {x∈R| 69,69%≤x≤58,3%} = Ø
Svar #10
10. maj 2019 af Lei20 (Slettet)
Hvad med opg 32? Jeg har sendt analysen. Jeg kan ikke vedhæfte meningsmålingen, men den kan findes på dr.dk´s hjemmeside.
Svar #14
10. maj 2019 af Lei20 (Slettet)
Hvad hvis jeg skriver meningsmålingerne?
Socialdemokratiet
Folketingsvalg 2019: 28,1%
Folketingsvalg 2015: 26,3%
Venstre
Folketingsvalg 2019: 17,5%
Folketingsvalg: 2015 19,5%
Dansk Folkeparti
Folketingsvalg 2019: 13,9%
Folketingsvalg 2015: 21,1%
Enhedslisten:
Folketingsvalg 2019: 8,9%
Folketingsvalg 2015: 7,8%
SF
Folketingsvalg 2019: 7%
Folketingsvalg 2015: 4,2%
Radikale V
Folketingsvalg 2019: 5,5%
Folketingsvalg 2015: 4,6%
Konservative
Folketingsvalg 2019: 5,2%
Folketingsvalg 2015: 3,4%
Alternativet
FV19: 4,3%
FV15: 4,8%
Liberale Alliance
FV19: 3,6%
FV15: 7,5%
Svar #15
10. maj 2019 af Lei20 (Slettet)
Og med informationen om meningsmålingen som jeg har kopieret, kan du så forklare, hvad jeg skal gøre?
Svar #16
10. maj 2019 af peter lind
Det kan ikke være den der henvises til. Hvad er u og p for eks.?
Svar #17
10. maj 2019 af Lei20 (Slettet)
Jeg har ændret værdierne. Der henvises til denne:
Socialdemokratiet
Folketingsvalg 2019: 26,3%
Folketingsvalg 2015: 26,3%
Venstre
Folketingsvalg 2019: 21,9%
Folketingsvalg: 2015 21,1%
Dansk Folkeparti
Folketingsvalg 2019: 17,3%
Folketingsvalg 2015: 19,5%
Enhedslisten:
Folketingsvalg 2019: 8,2%
Folketingsvalg 2015: 7,5%
SF
Folketingsvalg 2019: 4,8%
Folketingsvalg 2015: 4,2%
Radikale V
Folketingsvalg 2019: 4,9%
Folketingsvalg 2015: 4,6%
Konservative
Folketingsvalg 2019: 2,6%
Folketingsvalg 2015: 3,4%
Alternativet
FV19: 6,8%
FV15: 4,8%
Liberale Alliance
FV19: 7,1%
FV15: 7,5%
Svar #18
10. maj 2019 af peter lind
Det er ikke tilstrækkeligt. Kan du ikke komme med opgaven ordret
Svar #19
10. maj 2019 af Lei20 (Slettet)
Her er teksten til meningsmålingen:
Eksempel 18 Meningsmålinger
På figuren nedenfor ses tallene fra en meningsmåling foretaget af Epinion d. 24.8.2016
(venstre kolonne).
Ligeledes ses tallene fra folketingsvalget i 2015 (højre kolonne). For
eksempel kan vi se, at Venstre fik 19,5% ved valget, og at der i stikprøven kun er 17,3%,
der vil stemme på dem. Er det nu et udtryk for, at Venstre er gået tilbage, eller kan den
tilsyneladende nedgang forklares med den usikkerhed, der altid vil ligge i, at det ene tal
stammer fra et valg, hvor "alle" deltager, mens det andet stammer fra en stikprøve, der
kan have en over- eller underrepræsentation af de forskellige vælgergrupper.
Mange analyseinstitutter noterer denne usikkerhed, når resultaterne offentliggøres. I
undersøgelsen ovenfor er usikkerheden ?2,5 procentpoint og med dette som
udgangspunkt, kan man i en vis forstand konkludere, at Venstre faktisk ikke er gået
tilbage siden valget, fordi 17,3 2,5 19,8 19,5 += > . Ser vi på Alternativet, så står de til en
fremgang på 2 procentpoint – hvad kan vi konkludere her? Og er usikkerheden den
samme, uanset om vi taler om store eller små partier?
Ved valget spurgte man jo samtlige vælgere, så de procentandele, der står i søjlerne til
højre, er selvfølgelig de faktiske tal. Vi ved altså, at der med sikkerhed var 19,5%, der
stemte på Venstre ved folketingsvalget.
Når der nu udspørges 1578 vælgere, er det ikke rimeligt at påstå, at der er præcis 17,3%,
der nu stemmer på Venstre. Og vi kan derfor heller ikke konkludere, at Venstre er gået
tilbage med 2,2 procentpoint siden folketingsvalget.
Var der valg på det tidspunkt, hvor stikprøven blev indsamlet, ville dette have resulteret i
en bestemt vælgertilslutning, som vi kalder den sande værdi. Vi kender således ikke den
sande værdi, men vi ønsker at kunne udtale os om denne med en vis sikkerhed.
Forestiller vi os, at der var indsamlet tusindvis af stikprøver i samme uge, så ville det
resultere i tusindvis af forskellige værdier (her procenttal), der ville ligge normalfordelt
omkring den sande værdi. 95% af disse ville ligge inden for normalområdet, jævnfør
afsnittet om normalfordelingen (side 13).
Omkring hvert eneste af disse stikprøve-værdier kunne vi lægge et tilsvarende interval, og
for 95% af disse stikprøver ville det tilsvarende normalområde indeholde den sande
værdi. Et sådant interval omkring en stikprøveværdi kaldes et konfidensinterval.
Her er opgaveformuleringen
a) Tegn grafen for +u som funktion af pˆ i et passende interval.
b) Ved hvilken vælgertilslutning er usikkerheden størst?
c) For hvilket parti er usikkerheden størst?
d) Hvor stor skulle stikprøven mindst have været, hvis usikkerheden for Venstre skulle være på højst 2,2% (og man dermed ikke kunne konkludere en tilbagegang med et 95% konfidensinterval)?
Svar #20
10. maj 2019 af peter lind
a) Jeg ved stadigvæk ikke hvad u og p er, så den kan jeg ikke hjælpe med
resten. Du kan også bruge formel side 42 i din formelsamling til dette. Den er her rent faktisk fremkommrt ved en tilnærmelse til normalfordelingen