Forklar hvordan en øget CO2 udledning påvirker drivhuseffekten og diskuter konsekvenserne heraf.

Drivhusgasser er nogle bestemte gasser i atmosfæren, som kan absorbere den infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade (se strålingsbalance). Gasserne optager strålingen, og derved opvarmes atmosfæren. Atmosfæren udsender derfor varmestråler (infrarøde stråler) i alle retninger, hvilket vil sige lige meget stråling både ned mod jorden og ud i universet. Den stråling, der rammer jorden, kaldes også reflekteret stråling.

Jordens overflade modtager derfor både solens indstråling (kortbølget ultraviolet stråling) og den reflekterede stråling (langbølget infrarød stråling) fra atmosfæren. Det er derfor, jorden har en gennemsnitstemperatur på ca. 15°C, som gør det muligt for liv på jordens overflade. Temperaturen ville ellers ligge på omkring -19 °C.

De vigtigste drivhusgasser er vanddamp og kuldioxid. Det er de gasser i atmosfæren, der har størst absorberingseffekt (se også faktaboks nedenfor). Selv om der er langt mere vanddamp end kuldioxid i atmosfæren, spiller kuldioxid en vigtig rolle som drivhusgas. Kuldioxid absorberer infrarød stråling langt bedre end vanddamp.

                                                                                                   Foto: Vattenfall

Udledning af drivhusgasser

Siden sidste istid for 100.000-15.000 år siden og indtil industrialiseringens begyndelse i midten af 1700-tallet har atmosfærens indhold af drivhusgasser været nogenlunde stabilt – dog med cykliske variationer. Men med industrialiseringen begyndte mennesket at sende drivhusgasser ud i atmosfæren. Vigtigst af disse er kuldioxid, som frigøres, når vi afbrænder fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er steget i takt med menneskets stigende forbrug af fossile brændsler, og den ligger nu 30% over den koncentration, man havde før industrialiseringen (dvs. før år 1750, se faktaboks).

Indholdet af metan og lattergas i atmosfæren er også steget pga. menneskeskabte udledninger. Både metan, lattergas, de industrifremstillede drivhusgasser som CFC’er og andre halocarbener øger drivhuseffekten yderligere.

Industrialiseringen

I 1750 startede den vestlige verden for alvor med at opbygge industri. I Danmark var dampmaskinen startskuddet. Nu kunne energiforsyningen placeres centralt og var ikke længere afhængig af naturens energiressourcer som vind, vand, tyngdekraft m.v.  Efterspørgselen på energi steg, hvilket påvirkede det voksende forbrug af fossile brændsler.

Mange 1000 tak for dit meget uddybbende og hurtige svar. Nu har jeg også selv forsøgt at svare på spørgsmålet i forhold til det pensum vi har fået opgivet til lektionen. Jeg har skrevet mit svar i et word dokument , som jeg har vedhæftet, har du evt mulighed for at se på det?

Det er skrevet meget hurtigt, da jeg skal forsøge at komme igennem det så hurtigt som muligt ift. andre opgaver og eksamen.

Jeg mangler måske lidt at diskutere konsekvenserne.

Jeg har stadig ikke afleveret opgaven, og har skrevet mere til det, så hvis nogle er interesserede i at hjælpe mig lidt i forhold til spørgsmålet, vil det være rigtig fedt og tak.

Har du brug for hjælp?