Matematik

a og b i potensfunktion

04. juni 2019 af annahenriksenn - Niveau: B-niveau

Hej. Jeg er lidt usikker på hvad a og b er i potensfunktionen f(x)=b*xa. Ligesom a i en lineær funktion er hældningskoefficienten og b er skæring med y-aksen. Håber i kan hjælpe. Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. juni 2019 af oppenede

Du kan kalde a for potensen og b for koefficienten.

b er en skaleringsparameter, som skallere funktionen parallelt med y-aksen.

a fortæller hvad y multipliceres med, når x multipliceres med noget.
F.eks. hvis x fordobles (dvs. multipliceres med 2), så multipliceres y med 2a
Generelt hvis x multipliceres med k, så multipliceres y med ka

Se evt: https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1899096


Brugbart svar (0)

Svar #2
04. juni 2019 af Anders521

#0 Bogstavet a kaldes for eksponenten, men tilsammen kaldes a og b for konstanter.


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. juni 2019 af AMelev

b = f(1), men eksponenten a har ikke en klar betydning, som den har ved lineære (hældningskoefficient) og eksponentielle (fremskrivningsfaktor) funktioner.


Brugbart svar (1)

Svar #4
05. juni 2019 af Capion1

# 0
Hvis du er bekendt med et dobbelt-logaritmisk koordinatsystem, vil potensfunktionen  y = bxa
heri afbildes som en ret linje:   log y = a·log x  + log b   (man har taget log på begge sider).
Her vil man se en analogi med, i det sædvanlige koordinatsystem, forskriften for den rette linje.


Skriv et svar til: a og b i potensfunktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.