Matematik

statistik og sandsynlighed

22. juni 2019 af hng90210 - Niveau: B-niveau

er der nogen, der kan forklare mig dette med andre ord evt? forstår det ikke helt


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. juni 2019 af peter lind

Du skal simpelthen fortælle om binomialfordelingen.


Brugbart svar (0)

Svar #2
23. juni 2019 af TheNicken99

Npr man har med Binomialfordelingen at gøre, så er der tale om gentagende Bernouli-forsøg. Et Bernouli-forsøg er et forsøg, som kun har 2 mulige udfald. Disse vil man til tider betegne enten sandt eller falsk.
Det mest typiske eksempel på et Bernouli-forsøg er at slå plat og krone.

Hvis man lader X betegne sandsynligheden for at slå krone så kan man skrive P(X = krone) = 0.5 og P(X = plat) = 0.5. Denne notation betyder, at "sandsynligheden P, for at den stokastiske variabel X har udfaldet krone hhv. plat er 0.5". At en variabel er stokastisk betyder (meget intuitivt), at den antager tilfældige værdier fra et udfaldsrum - i vores tilfælde plat og krone. 

Forestil dig nu, at du valgte at slå plat og krone 10 gange, dvs. du gentager vores Bernouli-forsøg 10 gange.
Hvis vi nu lader X betegne sandsynligheden for at slå Krone r gange, hvor er r\in[0,10] \cap\mathbb{N} (dvs. r antager heltalsværdier i intervallet fra og med 0 til og med 10), så kan du beskrive sandsynligheden for at slå krone r gange som P(X = r). Hvis vi fx ville beskrive hvad sandsynligheden for at slå krone 8 ud af de 10 gange, så ville vi skrive P(X = 8) = <en eller anden værdi>.

På samme måde kan vi også skrive "sandsynligheden for at slå krone flere end 8 gange" som P(X > 8) = P(X = 9) + P(X=10).

Generelt vil vi skrive X\sim b(n,p), som betyder "den stokastiske variabel X, hvis udfald er fordelt ved en sandsynlighedsfordeling i form af binomialfordelingen med parametre n og p", hvor n angiver antallet af gange du fortager Bernoli-forsøget (fx at slå plat og krone med en mønt 10 gange) og p som angiver sandsynligheden for at hvert udfald er sandt (fx om hvorvidt det er sandt at mønten viser krone opad med sandsynlighed 0.5 eller en terning viser 4 øjne med sandsynlighed 1/6).

Når du skal komme ind på binomialkoefficienten, så er det for denne benyttes til at udregne sandsynlighederne fx hvor jeg har skrevet <en eller anden værdi>. du indsætter simplethen bare i formlen, som er:

K(n,r) = \frac{P(n,r)}{r!} = \frac{n!}{r!}
Du bør også være opmærksom på, hvad hhv. kombinationer og permutationer er, K(n,r) angiver antallet af kombinationer, mens P(n,r) angiver antallet af permutationer. Selve formlen for binomialkoefficienterne er (lidt) anderledes i særligt notationen, men har mange vigtige og ikke mindste "sjove" anvendelse, hvor du bør kunne finde tonsvis af videoer blot ved at søge på "binomialkoefficient".


Brugbart svar (0)

Svar #3
23. juni 2019 af peter lind

K(n,r) = n!/((n-r)!*r!)


Brugbart svar (0)

Svar #4
23. juni 2019 af TheNicken99

Selvfølgelig, du skal tage Peter Linds formel fra svar #3, min er ikke korrekt i svar #2 for K(n,r), det må du meget undskylde :-)


Skriv et svar til: statistik og sandsynlighed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.