STRÅLINGSBALANCE SPØRGSMÅL

Hvordan har I udført forsøget? Hvilket udstyr brugte I? Der er mange variationsmuligheder.

Hvadvil du selv svare på  de spørgsmål du kan svare på? Hvilke spørgsmål kan du ikke svare på, og hvorfor?

Vi har brug pyrameter og IR-termometer. :) Vi var uden for for at måle kortbølget strålinger med vores pyameter, og med IR-termometer har vi brugt til at måle den langbølgede stråling. 

Og det er nok alle spørgsmål jeg ikke kan svarer på, da jeg ikke forstår hvad man skal svarer.. Er ikke lige den bedste til at forstå sådan noget aha. Men har ærligt ingen ide hvad jeg selv har lyst til at svarer, er meget usikker. 

Et par generelle, let simplificerede bemærkninger kan måske hjælpe dig videre:

Jordens strålingsbalance er et energibudget mellem den energimængde Jorden modtager fra Solen og den energimængde den udstråler tilbage til rummet. Energien modtaget fra Solen er primært kortbølget (synligt eller ultraviolet lys). To faktorer spiller en rolle i udstrålingen tilbage til rummet: emission og  refleksion. Refleksion indebærer at kortbølget stråling fra Solen reflekteres som kortbølget stråling fra en overflade. Til eksempel reflekterer sne optil ca. 90% af den kortbølgede stråling, den modtager. Andre gode reflektorer er ørkener, is, skyer. Emission skyldes at alle legemer der har en temperatur udsender stråling i form a langbølget stråling (IR).

Skyers indvirkning på strålingsbalancen afhænger af en række forhold, såsom deres beliggenhed (højde), tykkelse, sammensætning. Generelt kan man sige at der er to modsatrettede effekter af en sky.

 En sky vil dels reflektere noget af den indkommende kortbølgede stråling, dels emittere noget af den fra Jorden emitterede langbølgede stråling dels ud i rummet, dels ned mod jorden. Refleksionen vil have en kølende virkning da mindre energi når Jorden. Den anden vil have en varmende virkning da skyen netto vil emittere mere ned mod Jorden end ud til rummet (fordi emissionsgraden afhænger direkte af temperaturen, og skyer er almindeligvis koldest i toppen, så de emittere mindre der end nederst mod Jorden).

Lidt groft kan man sige at højtliggende tynde skyer har en varmende effekt da de ikke reflekterer meget at den indkommende stråling men absorberer meget af den udgående langbølgede stråling. Omvendt for lavtliggende, tykke skyer.

I i ovenstående er der informationer nok til at svare på de fleste af dine spørgsmål. Eksempelvis:

På en skyfri dag er der stor indstråling hvilket vil føre til opvarmning indtil tilbagestrålingen balancerer energibudgettet.

På en skyet dag er der lav indstråling men udstråling fra Jorden og tilbageemission fra skyer, så balancen forskubbes mod den langbølgede stråling.

I en skyfri nat er der lav indstråling og stor udstråling.

I en skyet nat (lavthængende, tykke skyer) er der lav indstråling og balancen rykker mod langbølget emission fra Jorden og tilbageemission fra skyerne ned mod Jorden.

Is på Grønland reflekterer ~90% af den indkommende stråling hvilket resulterer i lav opvarmning af overfladen.

Vand kan absorbere kortbølget indstråling og fungere som varmereservoir, vind kan flytte opvarmede/afkølede luftmasser rundt.